En jetjager lander og tanker i hast
– det er vist en slags politi.
Den letter igen med sin menneskelast,
og så er det hele forbi.
Vi undrer os lidt, vi forstod ikke helt,
hvad det mon nu egentlig var.
Vi spørger forsigtigt og ganske formelt.
Det haster slet ikke med svar.
Et godstog passerer vor lille station,
en lidt usædvanlig transport.
Men er det da fanger? Ja, det siger nogen.
Vi andre, vi skynder os bort.
Når intet vi ved og vil vide om mord,
kan sagtens vi sige os fri.
Hvad rager det os, der er jøder om bord,
når bare det kører forbi.
Erwin Neutzsky-Wulff
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278