En gruppe revolutionære studenter stormede den amerikanske ambassade i Tehran og tog alle amerikanske statsborgere der som gidsler.

20. januar 1981 bliver USA's nyvalgte præsident, Ronald Reagan, indsat i sit embede på hovedtrappen foran parlamentsbygningen på Capitol Hill, Washington D.C.

Mindre end tyve minutter efter ceremoniens afslutning begynder løsladelsen af 52 amerikanske gidsler på den anden side af jorden, i Iran.

Den sejrrige revolution i Iran i vinteren 1978/79 har gjort forholdet yderst spændt mellem de nye magthavere i Iran og USA, som har støttet det tidligere diktatoriske styre under Shah Muhammed Reza Pahlavi.

Efter Shah'ens flugt i januar 1979 følger en række kaotiske måneder med usikkerhed om, hvilke oppositionsgrupper der kommer til at sidde på magten i Iran, og hvordan USA med sine stærke økonomiske interesser vil reagere.

Den 4. november stormer en gruppe revolutionære studenter den amerikanske ambassade i Tehran, og tager alle amerikanske statsborgere der som gidsler.

Flertallet af gidslerne, kvinder og medlemmer af etniske minoriteter, bliver hurtigt frigivet, men 52 bliver tilbageholdt og forhandlinger om deres frigivelse begynder mellem USA og den iranske revolutionsregering.

I begyndelsen er gidseltagernes vigtigste krav udlevering af den flygtede Shah til retsforfølgelse i Iran, men da eks-Shah'en dør i løbet af 1980  kommer forhandlingerne især til at dreje sig om tilbagebetaling af amerikansk gæld til iranske firmaer.

Krisen rammer lige ned i den amerikanske valgkamp mellem den siddende præsident Jimmy Carter og republikanernes kandidat Ronald Reagan.

Reagans uforsonlige retorik overfor iranerne, som han gentagne gange kalder for »barbarer«, og de amerikanske myndigheders klodsede takling af situationen, der kulminerer i en spektakulært mislykket redningsaktion i april 1980, medvirker kraftigt til Reagans valgsejr i november.

I sidste ende lykkes det dog at presse en aftale igennem. Den islamistiske del af den revolutionære bevægelse er godt i gang med at sikre deres magt og har brug for en hurtig afgørelse, og desuden er Iran blevet angrebet af nabolandet Irak og fuldt i gang med at udkæmpe en blodig krig.

Efter en hemmelig aftale med den kommende præsident bliver gidslerne løsladt den 20. januar 1980, efter 444 dage, netop som Reagan indtræder som præsident og kan tage hele æren for deres frigivelse.