Med sin skildring af USA’s hvide underklasse i Midtvesten giver Winter’s Bone et hudløst ærligt billede af levevilkårene i Guds eget land.

Velkommen til White Trash Land et sted i Midtvesten, blandt USA’s hvide underklasse af fattige bonderøve og reaktionære bedsteborgere.

Winter’s Bone

^filmanmeldelse _{af Steen Flemming Jørgensen}

Winter’s Bone, der vandt hovedprisen på Sundance Filmfestival, tager os langt væk fra Hollywood, de solbeskinnede strande og smarte caféer, ud til the White Trash-land hos USA’s fattige hvide underklasse.

Vi er i Midtvesten, hvor bondeknoldene regerer og de reaktionære lever. Ree, en ung pige på 17 år, bor alene med sin psykisk syge mor, sin lillebror på 12 år og sin lillesøster på seks år.

Faderen er stukket af og gemmer sig. Han skal i retten, hvor der venter ham en dom på omkring 10 år for narkoforbrydelser.

Men hvis han ikke møder op i retten, så tager kautionsfirmaet den lille gård og det stykke land der hører med, så den lille familie ryger på gaden. Han har stillet hjemmet som sikkerhed for kautionen.

Ree forsøger nu at finde sin far i nærmiljøet. Det består af fattige og arbejdsløse landarbejdere, der er tæt knyttet til narkofabrikation. Samtidig skal hun passe sin lille familie og lære sine små søskende om alle mulige dagligdags ting, hvilket hun gør på en fantastisk facon.

Hendes søgning gør at hun bliver truet, får tæsk og bliver stillet overfor valget at skrubbe af eller holde kæft. Men det kan hun ikke.

Efterhånden tror Ree at hendes far er blevet myrdet. Så nu skal hun overfor kautionsfirmaet bevise, at faderen er død.

Filmen viser nogle miljøer, som vi sjældent ser i amerikanske film. Her er fattigdom, miljøsvineri og en utrolig hårdhed i sær sammenhæng med medmenneskelig forståelse, men samtidig også en forståelse for at overleve og være trofast og stå sammen. Der er ikke andre i Midtvestens armod.

En scene i filmen viser et rekrutteringsbureau for soldater. Her henvender Ree sig og vil være soldat, for her får hun et beløb, hvis hun underskriver en kontrakt på fem år. Men hun er jo kun 17 år.

Scenen viser, hvor USA henter sine soldater –  blandt de unge fattige arbejdsløse på landet. Det er deres chance for at få arbejde hjem, kammerater og løn i 5 år.

Jeg kan varmt anbefale denne film til den voksne bio­grafgænger der lægger vægt på stille og sagtmodig underholdning med vægt på holdning.

Winter’s Bone. Instruktør: Debra Granih. Vises i København, Aarhus, Aalborg og Odense.