Fagbladet 3F skal spare og vil derfor intensivere samarbejdet med Avisen.dk, som er LO’s daglige nyhedsmedie. Samarbejdet betyder, at også Fagbladet skal være et dagblad.
– Vores plan om at udvikle Fagbladet til at blive et dagblad på nettet har vi arbejdet med i over et år. Nu bliver det naturligvis så kædet sammen med de besparelser, vi står over for, siger Fagbladet chefredaktør Palle Smed til Journalisten.dk.
Hele 3F skal spare 130 millioner, og det betyder fyringer i stort omfang. På Fagbladet har foreløbig fem af 18 journalistiske medarbejdere sagt ja til frivillig fratrædelse. I går kom det frem, at man også diskuterer at skære ned på udgivelsesfrekvensen af den trykte version af Fagbladet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278