I 1974 bliver den portugisiske diktator Salazar styrtet, og året efter indgår den nye regering en aftale med de angolanske frihedskæmpere, der giver Angola fuld selvstændighed.
Den 4. februar 1961 begynder det portugisiske luftvåben en systematisk bombning af landsbyer i Malanje-provinsen i Angola. Samme dag forsøger flere end 250 aktivister fra befrielsesbevægelsen MPLA uden held at storme det berygtede São Paulo fængsel i hovedstaden Luanda.
Kampen for at befri Angola for det portugisiske kolonistyre er blevet til åben krig, og det bliver starten på mere end 40 års blodsudgydelser i det syvestafrikanske land.
Oprøret er begyndt i Malanje-provinsen i starten af januar, hvor lokale bønder og landarbejdere nedlægger arbejdet i protest imod de ekstremt dårlige arbejdsforhold i bomuldsplantagerne. Det minder ofte mest af alt om slaveri.
Strejken får støtte fra den marxistiske befrielsesbevægelse MPLA, og kolonistyrets reaktion bliver ualmindeligt brutal.
Da krigen for alvor bryder løs med luftvåbnets napalm-angreb på en lang række landsbyer i Malanje, som koster over 7000 civile livet, er det som om der er blevet antændt en krudttønde.
Krigen eskalerer i de kommende måneder til et blodbad af en kaotisk krig, hvor fronterne bølger frem og tilbage. Gennem store dele af krigen er MPLA og deres kampfæller trængt i defensiven.
Angolas størrelse, der gør det svært at søge tilflugt i nabolandene, og den massive militære støtte til det portugisiske militær fra USA gør forholdene for frihedskæmperne umådeligt svære, men det lykkes dem at holde ud.
I 1974 bliver den portugisiske diktator António de Oliveira Salazar styrtet under Nellikerevolutionen, og året efter indgår den nye regering en aftale med de angolanske frihedskæmpere i MPLA, der giver Angola fuld selvstændighed.
Desværre bliver det blot startskuddet til en blodig og langvarig borgerkrig, da de reaktionære kræfter i bevægelserne UNITA og FNLA, støttet af blandt andre USA og apartheid-regimet i Sydafrika, griber til våben imod MPLA.
Først i 2002 slutter borgerkrigen endeligt, da resterne af UNITA nedlægger våbnene og underskriver en fredsaftale.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278