02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kulturimperialisme eller inspiration?

Kulturimperialisme eller inspiration?

Fredag, 04. februar, 2011, 10:36:03

Efter omkring 125 års ambivalens, ofte modstand, til USA, blev vi efter Anden Verdenskrig i bredeste forstand påvirket af den amerikanske massekultur. Der skete en »amerikanisering«.

Den unge Hans Scherfig skildrede i sine New York-billeder amerikanerne som »en syg civilisations permanente tandpastasmil«. Her »Hungerdemonstration i New York«. Maleriet kan i øvrigt frem til 25. april ses på Arkens udstilling »Velkommen i Junglen«, med billeder af Hans Scherfig.

Boganmeldelse af Bjarne Nielsen

I november 2008 blev der på Syddansk Universitet i Odense afholdt en konference som led i et forskningsprojekt om »Amerikansk på dansk«. Det resulterede i en blandet landhandel ved navn Amerika i dansk kulturliv 1945–75.

Bogen indeholder ti indlæg om den amerikanske indflydelse på Danevangs kulturliv inden for emner som kunsthistorie, sport, musikvidenskab, litteraturhistorie, film – og medievidenskab og historie.

Efter omkring 125 års ambivalens, ofte modstand, til USA, blev vi efter Anden Verdenskrig i bredeste forstand påvirket af den amerikanske massekultur. Der skete en »amerikanisering«. Af mange, også af undertegnede, blev denne massive påvirkning stemplet som en kulturimperialisme, der skulle bekæmpes, dog ikke den filmiske og musiske del.

Ungdomsoprøret og eftertiden tog det til sig, man kunne bruge, og skelnede klart mellem det alternative USA og det »officielle«. Der skete en fornuftig nedbrydning af skellet mellem fin– og massekulturen.

Det er nødvendigt at erindre sig, at det meste af den amerikanske kultur er skabt på markedsvilkår, og således tvunget til at tænke på publikum. Det har betydet en mere veloplagt formidling og tilgængelighed, end vi var vant til på vore breddegrader, hvor kunstnere, blandt andet grundet vort sprogs minimalistiske udbredthed, ofte har fået støtte til diverse projekter. 

Scherfig og USA

Bogens emne taget i betragtning virker dele af den for kedelig. Den mangler energi og kærlighed.

Men der er også godbidder. Hans Hertel giver i »Onkel Sam og den forbudne frugt« et fornøjeligt indblik i den amerikanske litteraturs rolle i Danevang, både før og efter 1945. 

Han refererer til, hvorledes vi i vores opfattelse er gået fra den unge Hans Scherfigs opfattelse, i sine New York-billeder, af amerikanerne som et »samlebånd af fremmedgjorte robotter«, skildret som »en syg civilisations permanente tandpastasmil« og komponisten Carl Nielsens holdning til jazzen, at »det betød negerparfume der fyldte atmosfæren«.

I Land og Folk så man det massive kulturfremstød som »et effektivt instrument for den magt, der med desperat hensynsløshed stræber efter verdensomdømmet«. Herefter var der hug til gangsterfilm, tegneserier og Henry Miller som »en afskyelig bastard mellem tysk småborgerlighed og amerikansk frækhed«.

Hertel jagter også min favoritforfatter, Hans Kirk, som han beskylder for per rygmarvsrefleks at være efter alt »amerikansk – fra turisme og reklame til amerikanerpiger og Marshallplanen« og for at ville gøre Vesteuropa til »amerikansk koloniområde«. Her tror jeg både Hertel og Kirk har ret!

Kapitlet er både underholdende og tankevækkende.

Litteraturens rolle

Søren Schou har en fin artikel om litteraturens rolle i efterkrigstiden. Især beskæftiger han sig med, hvordan den tidligere anti-amerikanske holdning, ved hjælp af tidsskriftet Vindrosen og trods Vietnamkrigen, blev afløst af en mere differentieret tilgang til supermagten og dens kulturtilbud.

De unge kunne godt demonstrere mod Vietnamkrigen og samtidig høre Doors og Jefferson Air Plane. 

En fin artikel er også Peter Schepelerns artikel om amerikanisering og dansk filmkultur, hvor han påviser, hvor lidt amerikansk film har smittet af på vore instruktører, med få undtagelser.

Han peger på den modsætning, at vi altid har slugt de amerikanske film, men foragtet Hollywood.

Annemette Kirkegaard har en yderst interessant artikel om »Den danske rockmusik i 1960’erne og dens forhold til USA«. Her opridser hun kort men fint rockmusikkens rødder i USA, efterfulgt af pigtrådens ditto i England.

Med afsæt i Savage Rose, der havde rødder i begge »lejre«, ser vi tydeligt hvordan de på den ene side sugede det amerikanske til sig. Koppel brødrene og trommeslageren Riel havde hørt sort amerikansk musik, medens Annisette havde afsæt i det engelske. Samtidig nægtede de på den anden side at deltage i det ideologiske felttog og afslog for eksempel at spille på de amerikanske baser i Tyskland.

Det var noget, der kostede på karrierekontoen, og som mange danske kunstnere i dag kunne lære noget af, inden de drager på tur til de danske baser rundt omkring.

Billed-Bladet

Forfatteren til »Den kolde krigs billeder«, Hein Rasmussen, skal også roses for en underholdende artikel om det amerikanske blad Life samt Billed-Bladet og Se og Hørs udvikling og amerikanisering fra 1938 til 1970.

Ligeledes har Henrik Marstal en fin artikel om fordanskninger af 1960’ernes amerikanske protestsangkultur.

Det virker underligt at tidshorisonten stopper i 1975, hvilket da også flere oplægsholdere ikke kan holde. Undertegnede savner desuden et navneregister. 

Søren Hein Rasmussen og Rasmus Rosenørn: Amerika i dansk kulturliv 1945–75. 278 sider, illustreret. 275 kroner. Syddansk Universitetsforlag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. feb. 2011 - 10:36   03. sep. 2012 - 10:38

Bøger