For Levski er kampen imod Osmannerne en kamp imod en undertrykkende besættelsesmagt, ikke imod tyrkerne som folk.

Den 18. februar 1873 bliver den bulgarske revolutionære frihedskæmper Vasil Levski hængt i hovedstaden Sofia.

Siden slutningen af Middelalderen har Bulgarien, i lighed med det meste af Balkan, været en del af det tyrkiske Osmannerrige, men op gennem 1800-tallet er modstanden imod det autokratiske tyrkiske styre vokset, ikke mindst inspireret af de folkelige revolutioner, der har rystet Europas monarkier.

Vasil Ivanov Kunchev, som han rigtigt hedder, har startet sin løbebane som ortodoks munk, men emigrerer i 1862 til Serbien for at slutte sig til den såkaldte »1. Bulgarske Legion«, der kæmper imod osmannerne. Legionen ledes af den revolutionære ideolog Georgi Sava Rakovski, som bliver en stor inspiration for den unge Vasil.

Efter adskillige år som frihedskæmper og agitator i Serbien vender Vasil (nu med tilnavnet Levski – »Løven«) tilbage til sit hjemland, hvor han fra starten af 1870’erne fungerer som en central figur i opbygningen af en egentlig revolutionær organisation, der både fungerer som en politisk enhed og en kamporganisation.

Levski er selv en pragmatisk revolutionær frontkæmper. Han viger ikke tilbage for at myrde folk, der truer frihedskampen, eller at finansiere kampen gennem røveri og afpresning af overklassen.

På den anden side er Levski også forkæmper for folkenes frihed og er af den overbevisning, at et frit Bulgarien skal opbygges som en demokratisk republik med lige rettigheder for alle, uanset etnisk, religiøs eller klassemæssigt tilhørsforhold. For ham er kampen imod Osmannerne en kamp imod en undertrykkende besættelsesmagt, ikke imod tyrkerne som folk.

I sidste ende lykkes det dog for de osmanniske myndigheder at får ram på Levski. Efter et røveri imod en posttransport i september 1872 bliver en række af hans nærmeste kammerater arresteret og den 27. december bliver han selv pågrebet i landsbyen Kakrina. Ved den efterfølgende retssag bliver Vasil Levski dømt for mord og afpresning og dømt til døden ved hængning. Dommen bliver eksekveret den 18. februar 1873.

Siden sin død har Vasil Levski stået som et symbol på den bulgarske frihedskamp, og han har siden lagt navn til utallige mindesmærker, institutioner og stednavne.