Edison lægger scene til »Hvid Magi«. 12 kvinder har produceret en bragende flot teaterkoncert, der er en hyldest til Anne Linnets sang-univers.
af Nick Bruun og John Bruun
I et univers fuld af kontraster – blåfrosne pigeknæ i korte bukser og spejderkostume i et is-landskab – synger og dramatiserer teatergruppen Sort Samvittighed 21 sange om pigeliv og kvindeliv.
Vi er nået tilAnne Linnet i rækken af kunstnere med en stor og flot produktion på samvittigheden, der skal udsættes for fænomenet teaterkoncert, som startede med Doktor Dantes Gasolin.
Der er en rigtig god ide, og endnu bedre er det, at Sort Samvittighed fortolker og fraserer teksterne, så det både er nyskabende, tankevækkende og drønunderholdende.
Nogle tekster synges dybt ironisk - Du er så smuk og dejlig - og det er sjovt.
Andre fuld af galskab og desperation som - Jeg er jo lige her - der bevæger sig fra at være roligt konstaterende til desperat appellerende mens - Lad mig være den der er, og den der altid blir - fremføres dybt alvorligt og tolkes helt bogstaveligt. - Jeg har ingen anden drøm - giver gåsehud og trækker tårer.
På et tidspunkt vågner alle seks spejderpiger op i deres soveposer og er forvandlet til jomfrunalske havfruer, men den kostume er passende væk igen, da spejderpigerne får brug for at sprede ben og drømme sig væk i det erotiske Nattog.
Anne Linnet dyrkede lidenskaben, kaos og erotiske eksperimenter i sine sange i en tid, der ellers var præget af rationalitet og hang til stræben efter enkelthed og altomfattende svar.
Og så får vi Det tar tid udsat for firser-halvpunk outfit, legetøjstrommesæt og plastikguitar. Det er sjovt og ligesom resten af showet sprudlende musikalsk.
Linnet har, som mange af os andre, en stor kærlighed til Tove Ditlevsen. I en »hvem-peger-(vodka)-flasken-på« gennemføres den meget Tove Ditlevsen inspirerede sang Forår Fatale, udsat for en blanding af af-stivende beruselse og amerikansk folkemusik. Musikalsk frækt, forførende og rørende.
Som Kåre Bjerkø ny-fortolkede Gasolins musik til Doktor Dante, har Jeanett Albeck gjort det med Linnets musik. Med enkle instrumenter, loop-teknik og genrer-hop dirigerer hun sin pige-trop ud over isen.
Som i Du har sat dig på Tværs fremført som kosak-nummer fra de russiske stepper i pelshue og harmonika-akkompagnement.
Det er ensemblets fortjeneste, at vi som tilskuer genopdager og gen-hører, hvad det er Anne Linnet har sunget til os i snart årevis, og som rammer os på forskellig vis. Især os der er forelskede i piger.
Det hele sluttes andagtsfuldt af med - En forårsdag - så man bliver helt rørt inden epilogen, hvor vi alle får lov til at skråle med på Tove Ditlevsens Barndommens Gade - der rummer så meget dejlig fandenivoldskhed. Livet giver knubs, men ”møder du en med det samme blik, skal du vide, at han er en ven”.
Der står seks gode venner på Edison-scenen, og bag scenen bliver de bakket op af seks andre venner fra Sort Samvittighed. Dem er der energi i og deres samarbejde, har fostret stor kunst. Det er yderst seværdigt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
