Fra navnløs spaghetti-cowboy til instruktør og Oscar-vinder. Filmmanden Clint Eastwood har på godt og ondt præget amerikansk film gennem et halvt århundrede.

Det er lykkedes Clint Eastwood at lægge afstand til det endimensionale billede af ham som revolversvinger. I »Million Dollar Babe« er han hård men retfærdig boksetræner.

Bellespics.eu

^boganmeldelse _{af Bjarne Nielsen}

Skuespilleren og instruktøren Clint Eastwood er fornyligt fyldt 80 år, hvilket har udløst et hav af bøger.

Det er vel berettiget, da »manden uden navn« gennem mere end halvtreds år har medvirket i over 60 film, instrueret 32, vundet fire Oscars og været nomineret til adskillige flere. Han er kort sagt en af de helt store.

Nu har Nyt Nordisk Forlag udgivet en biografi om Clint Eastwod af Marc Elliott. Han har tidligere skrevet Clint - A Retrospective og biografier om Ronald Reagan, Gary Grant, Walt Disney og Bruce Springsteen.

Clint Eastwood er født i en fattig og flakkende familie i det depressionens USA, som Steinbeck beskriver i »Vredens druer«. Siden knoklede han som tankpasser og med diverse småjobs, inden Hollywood tog ham til sig.

Her har han været cowboy, politimand, soldat, boksetræner, bodyguard og flirtet med Meryl Streep i Broerne i Madison County med mere.

Han var dog altid »en skuespiller, der spiller roller; hver af dem og ingen af dem var mig«.

Alt sammen kun afbrudt af to år som borgmester i slutfirserne, i den lille californiske flække Carmel.

Filmene

Første gang man rigtig så Eastwood var 1959-66 i 217 afsnit­ af westernserien Raw­hide. De blev efterfulgt af tre optrædener i Sergio Leones vidunderlige western-trilogi En nævefuld dollars, Hævn for dollars og Den Gode, Den onde og Den grusomme som »den navnløse«.

Så fulgte krigsfilmene Ørne­borgen (1968) og Kellys helte (1970), inden han i 1971 slog igennem med hele fem film som den selvtægtsudøvende politimand Dirty Harry der skød før han spurgte og betragtede domstolene som papirnusseri. En figur har på humoristisk vis har gjort op med som instruktør i filmen Gran Torino (2009).

Hans spillestil er blevet kaldt »dynamisk dovenskab«, fordi hans blik ofte fortalte mere end en replik ville have kunnet.

I 1982 instruerede han filmen Honky Tonk Man. Her spillede han selv hovedrollen som den tuberkuloseramte countrysanger- og skriver, der dør efter indspilningen af sin debutplade.

I 1993 lyste han op i krimien Lige på kornet som afdanket og traumatiseret body­guard.

Instruktøren Eastwood

På det tidspunkt, hvor han debuterede som instruktør i 1971 med gyseren Mørkets melodi, hvor han også havde hovedrollen, var det ikke almindeligt at skuespillere sprang ud som instruktører.

Eastwood brugte instruktørrollen til langsomt men sikkert at gøre op med sit hårdkogte image. Hans hyldest til mesterinstruktøren John Huston i Hvid jæger, sort hjerte (1990) som efterfulgte Pale Rider (1985), lærte ham håndværket.

I 1992 kom mesterværket De nådesløse som gav ham anerkendelse som instruktør medhele fire Oscars, blandt andet for bedste instruktion og bedste film.

Så fulgte Mystic River (2003) og Million Dollar Baby i 2004, hvor han igen spiller hovedrollen.

I Flags of Our Fathers og Letters From Iwo Jima, begge fra 2006, søger Eastwood at skildre krigen fra såvel amerikansk som japansk side. Et storslået epos der er alle pengene værd.

En smuk perle og hyldest til ANC’s Nelson Mandela erInvictus (2009) hvor Eastwood skildrer Mandelas forsøg på at samle Sydafrika – Regnbuenationen via rugbylandsholdet. Et lille mesterværk.

Naturligvis har han også haft flere fejlskud, seneste som instruktør i Hereafter (2011) om liv efter døden. En gang i firserne han i en række komedier, hvor Bankekød til slemme drenge (1978) nok er den værste.

Eastwood der selv er en glimrende jazz- og bluesmusiker, har lavet musikken til flere af sine egne film.

Han har instrueret den biografiske film Bird (1988) om saxofonisten Charlie Parker, og som gav ham en Golden Globe, samt et enkelt afsnit i kollegaen Martin Scorseses dokumentarserie om bluesmusik. Hans bidrag var om pia­nisterne indenfor blues.

Nu kan vi så bare vente på hans næste udspil en storfilm om FBI-chefen og kommunistjægeren J. Edgar Hoover.

Som skuespiller kan man betegne ham som instrueret højreorienteret enspænder. Som bestemmende instruktør derimod er Clint Eastwood en følsom mand der tager­ de store spørgsmål om  religion, moral, tolerance, menneskelighed, liv og død alvorligt ud fra en humanistisk vinkel.

Vi kender ham for udtalelsen »make my day«. Det gør Marc Eliots bog desværre ikke. Dertil er denne uofficielle biografi for poppet og sensationsorienteret.

Bogen har dog fine fotos og et forbilledligt navneregister.

Marc Eliot. Clint Eastwood. 336 sider illustreret, 299 kr. Nyt Nordisk Forlag