Forbud er ikke den rette vej, hvis man vil holde sine børn fra afhængighed af rusmidler i hverdagen og til fest. Konfrontationerne får bare børnene til at lukke af.
Det er den erfarne misbrugskonsulent Torben Vangsteds budskab. Han er hovedperson i filmen »Det vilde sus« om unge og illegale rusmidler. Det er en såkaldt »forældrefilm«, støttet af TrygFonden og Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler. Den kan bruges som oplæg på skolernes forældremøder, og kan iøvrigt ses gratis på nettet.
– I stedet er dialog vejen. Hvis vi bliver fordømmende, så får vi aldrig mere noget at vide. Til gengæld skal vi klart fortælle børnene, at vi er bekymrede. Det er en rigtig god investering, lyder hans råd til landets teenage-forældre.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278