Det Kongelige Teater leverer en klassisk opsætning af en klassiker, dog med lidt fornyelse.

My Fair Lady på Det Kongelige Teaters Gamle Scene imponerer blandt andet med sine smukke og fantasirige kostumer.

Miklos Szabo

^musicalanmeldelse _{af Pil Gottenborg Bruun}

Stykket er sat klassisk op, både handlingsmæssigt og i forhold til kulisser og kostumer. Sproget er dog fornyet.

Før Eliza lærer at tale pænt som en rigtig dame, er hendes ordforråd spækket med nutids-slang- og skældsord. En umiddelbart fin idé, men det virker dog en anelse overspillet – i hvert fald af Charlotte Munck som deler hovedrollen med Cecilie Stenspil.

Charlotte Munck falder lidt igennem som blomster­pigen Eliza Doolittle, og det er svært at blive oprigtigt rørt over pigens historie. Det gør desværre heller ikke oplevelsen bedre, at hun på grund af sygdom ikke kunne levere varen rent sangmæssigt til premieren.

Ellers er skuespilpræstationerne fine. Tom Jensen har rollen som Henry Higgins, professoren der sætter sig for at forvandle den simple blomsterpige til en fin dame ved at ændre hendes sprog. I første omgang bare for at vise at han kan, men ligesom alle andre bliver også han betaget af hende undervejs.

Zlatko Buric og Mette Horn er sjove i rollerne som henholdsvis Elizas far Alfred P. Doolittle og husholdersken mrs. Pearce. Det samme er  Nis Bank Mikkelsen som Hugh Pickering, Malene Schwartz som mrs. Higgins og Magnus Vigilius, med en fantastisk sangstemme, som Elizas bejler Freddy.

Sang- og dansescenerne er sjove og gennemførte, der er god energi og der sker meget på scenen – hvilket er en god kontrast til resten af stykket som foregår i et mere roligt tempo.

Som når ”Alfred skal giftes nu til morgen...”, hvor Zlatko Buric med sin sædvanlige charme indtager pladsen i centrum, mens et væld af dansere omgiver ham.

Derudover er scenen ved åbningen af galopbanen flot og gennemført. Specielt kostumerne, hvor en sjov detalje er de fine damers hatte, som alle er udformet som forvoksede tekopper og -kander.

Og da Eliza træder ind på scenen, har hun en kæmpe teske på hovedet, hvilket på en sjov måde understreger, at hun skal prøves i sine nye færdigheder i det fine selskab.

Alt i alt en fin forestilling, dog lidt lang – tre timer og fem minutter med pause.

May Fair Lady. Det Kongelige Teater, Gamle Scene. Instruktion: Kasper Holten.

Til 9. april.