Den dansk-mexicanske kunstner Rama King Nash gæster på tredje år Bolivia. Det er der kommet en betagende udstilling ud af.

^kunstudstilling _{af Gert Poder}

Midt i vrimlen af glade gæster står Rama King Nash iført sixpence og et genert smil.

Han ser nærmest overvældet ud over de mange mennesker, derer kommet til ferniseringen på hans udstilling i Det Mexicanske Kulturinstitut i Hellerup.

Udstillingen er en blanding af olie- og akrylmalerier, tegninger og collager. Fælles for de fleste er, at de tager udgangspunkt i Bolivia, hvor Rama King Nash lige nu bor med sin familie.

– Min blev udstationeret i La Paz for FN. Hun spurgte om det var i orden  og jeg hoppede på det med det samme, fordi jeg havde læst en del om Bolivia og Evo Morales, siger Rama King Nash til Arbejderen.

– Det er et fantastisk land, så det har jeg ikke fortrudt, tværtimod. Oprindelig skulle vi være der ét år, og nu er vi der på tredje år, griner Rama.

Rama King Nash er født og opvokset i Mexico, men har boet de sidste 12 år i Danmark.

– Jeg føler mig ret påvirket af skandinavisk kultur, fordi min mor er dansk. Selv om jeg har gået i skole og på universitetet i Mexico, så fik jeg og mine søskende gennem min mor en hel masse danske værdier, fortæller Rama King Nash.

Det med det kunstneriske har han ikke fra fremmede. Hans morfar var Jørgen Nash (1920-2004). Han vakte sammen med sin bror, Asger Jorn (1914-1973) opsigt og forargelse med deres provokationer i den kunstbevægelse, der kaldte sig Situationismen.

Rama King Nash er absolut bevidst om arven fra hans morfar.

– Jeg har altid været meget påvirket af min morfars livssyn. Hvert øjeblik kunne være kunst, ikke bare et produceret maleri, men selve livet var kunst. Det var op til én selv at få noget ud af livet, og det var op til en selv om man kedede sig eller havde det sjovt, smiler Rama King Nash.

moderne og primitiv

Det første man lægger mærke til i Rama King Nashs værker er prikkerne. De er overalt som en slags ornamentik, der fastholder en form inde i en anden form.

– Dem har jeg lånt fra mexicansk kunsthåndværk. Den bliver også brugt i Australien og Afrika, i de såkaldte primitive kulturer, siger Rama King Nash ironisk.

– Jeg synes den giver en fantastisk effekt. Jeg prøver at blande gammel teknik med noget moderne, og det kan man se på emnerne, som nogle gange er meget moderne, og andre gange bare er tidløse, siger Rama King Nash.

Han er stærkt inspireret af de mexicanske murmaleres måde at tegne figurerne op med meget stærk kontur, nærmest lidt tegneserie-agtigt.

– Mayaerne og axtekerne gjorde de samme, og det er en stil der fungerer for mig. Jeg er ikke naturalist, men jeg kan godt lide figurer, fordi jeg elsker at fortælle historier. Det vigtigste er, at der er et budskab i malerierne, og det kombinerer jeg med det ekspressive fra abstrakt kunst, siger Rama King Nash.

Det latinamerikanske kan også ses i hans valg af stærke, klare farver.

– Maleriet og farverne kan noget, som fotografiet ikke kan. Det bruger jeg til  at give en oplevelse og fortælle en historie samtidigt.

kultur og religion

Rama King Nash elsker at udforske de kulturer, som han får kontakt med.

­– Jeg vil fortælle noget som er repræsentativt for den kultur jeg besøger. Jeg kaster mig gerne ud i at udforske det og få det væsentligste ud af en bestemt kultur, og det synes jeg er lykkedes meget godt med den bolivianske kultur. Jeg har boet i La Paz i to år, og det er en fascinerende kultur, forklarer han entusiastisk.

Et af udstillingens malerier forestiller Madonnaen af Copacabana.

– I Bolivia tror de lige så meget på de katolske helgener og jomfruer som de tror på Patcha Mama og de andre frugtbarhedsguder. Ved Titicaca-søen, som de regner for hele inka-kulturens vugge stammer fra, ligger havnebyen Copa Cabana. En af de sidste inkakongers børnebørn skar i træ en madonna og dermed lykkedes det ham at inddrage noget indiansk i katolicismen, forklarer Rama King Nash.

– Når der kommer en ny dominerende kultur, så presser det den oprindelige tro. Nogle gange lykkes det at skabe en blanding af begge religioner. Jeg laver disse religiøse motiver på grund af kulturen, ikke på grund af religionen for jeg er ikke religiøs, men jeg synes at det er meget spændende.

samleje med døden

På væggen hænger en tegning af et grinende kranie og det mexicanske flag. Det udspringer af den latinamerikanske tradition med at ære de døde.

– Det er malet til Dødens Dag, som hvert år fejres i Mexico den 2. november. Den dag kan godt være svær at forstå med vestlige øjne. Jeg lavede en happening i 10 dage i København, hvor jeg slæbte rundt overalt med et skelet, der var malet abstrakt i rigtig stærke farver. Det så rigtig godt ud, griner Rama.

– Det var et livsglad skelet, som var med i supermarkedet og når jeg afleverede børnene i børnehaven. I biografen fik den sin egen plads, og vi bestilte et bord til tre, når vi spiste på fin restaurant, fortæller Rama King Nash.

Han griner stadig ved tanken om, hvordan folk reagerede på hans lille happening, som han kalder en mexicansk udgave af Jørgen Nash, Asger Jorn og de situationisters.

– De situationer der opstod sammen med det skelet var fantastisk. Vi var i Dyrehaven, og folk syntes at det var noget af det mærkeligst de nogen sinde havde set, dem med deres frokostkurve og madpakker, mig med mit skelet.

For hvor døden er en del af hverdagen i Mexico, så er den ifølge Rama King Nash et tabu i Danmark.

– Det synes jeg er kedeligt, for det er jo en naturlig ting. Vi kommer allesammen til at dø alligevel på et eller andet tidspunkt, og jeg synes det er rart at tænke på sine døde, min morfar og min farmor, det er folk som jeg savner, men de lever alligevel inde i mig på en eller anden måde med alt det de gav mig, mens de levede, så jeg synes ikke det er så uhyggeligt, filosoferer han.

Rama King Nash boede på det tidspunkt i Istedgade med sin familie.

– På vej hjem mødte vi dér fem østluddere. De flåede skelettet ud af mine hænder og begynder at danse med det, give det tungekys og tage det i skridtet. Det var nærmest som en frigørende handling som om de havde bollet med døden, siger Rama King Nash.

kontakt til naturen

Udstillingen er inspireret af mange steder i Latinamerika.

– Udover Bolivia har jeg lavet værker, der er inspireret af rejser til Peru, Mexico, Brasilien og Uruguay.

Også Mellemamerika har haft stor indflydelse på hans kunst.

– Det der binder dette store kontinent sammen, fra Mexico i nord til Ildlandet i syd, er  kontakten til naturen. De dyrkede solen, for hvis den ikke stod op næste morgen, så var de var døde. Det samme med vinden, vandet, regnen. Guderne var natur­elementer og der er en total harmoni mellem deres naturreligion og deres syn på verden, siger Rama King Nash.

– De regnede med at denne orden i kaos ikke bare var skabt af en mand med et stort skæg og styr på det hele. Nej, det var naturens elementer, der selv fandt ud af at skabe orden.

– Hvis man graver ind i det, er aztekernes og mayaernes traditioner, mytologi og syn på livet dybt fascinerende. Og på døden. De dyrkede deres dødsguder og bad dem om lov til at komme så nemt som muligt til underverdenen, for der var ingen himmel i deres verden. Man kom bare på et andet niveau. Det er en kultur, der ikke skelner mellem natur og menneske, slutter Rama King Nash.

I morgen går turen tilbage til familien i La Paz, til byen der enten går opad eller nedad, til det store bjerg og det hårdføre folk, der har taget en stor plads i hjertet på Rama Nash King.

Rama King Nash på Det Mexicanske Kulturinstitut,

Gl. Vartovvej 18, Hellerup.

Til 9. marts.