Med sin biograf om den tyske anti-fascistiske forfatter Thomas Mann leverer Hermann Kurzke et imponerende billede af et menneske i evig kamp med livet.
boganmeldelse af Bjarne Nielsen
Hermann Kurzkes mammutbiografi Livet som kunstværk om den store tyske forfatter og antifascist, Nobelprismodtageren Thomas Mann er underligt nok den første biografi på dansk om ham. Men hvilken biografi.
Den graver dybt i mennesket og forfatteren Mann samt hans forfatterskab, hvis største værker er Buddenbrooks. En families fald (1901) om en families fald gennem fire generationer, Troldomsbjerget (1930), Josef og hans brødre (1933-43) og Dr. Faust (1947) om manden, der solgte sin sjæl til djævlen.
Thomas Mann er født i Lübeck i 1875 som søn af en velhavende familie i Lübeck, hvor faren var senator i byen. Han havde et på alle måder begivenhedsrigt liv, som vidne og deltager i to verdenskrige og den efterfølgende kolde krig.
Dette resulterede i et stort kunstnerisk liv med fantastisk reflekterende dagbøger og hans verdensberømte værker samt møder venskaber med alverdens kulturpersonligheder. Thomas Mann forherligede Den Første Verdenskrig og agiterede kraftig mod den anden.
Hermann Kurzke skriver i sin biografi, at »grundmotivet i hans liv og skaben er angst for lidenskaben, angsten for, at den omhyggeligt vogtede ligevægt skal tippe, angsten for, at det fortrængte skal vende tilbage, og den tro kunstbygning bryde sammen«.
et liv i kamp
Hele Thomas Manns liv var kamp. Politisk og personligt.
På det personlige plan var hans latente homoseksualitet er problem, ligesom hans evige kamp med broderen Heinrich. På det politiske plan var det især kampen mod nazismen der fyldte.
Han blev i 1936 frataget sit tyske statsborgerskab og flygtede i eksil til Frankrig og derefter til Schweiz og USA, hvor han blev statsborger i 1944, et eksil han aldrig reelt vendte tilbage fra.
I USA blev Thomas Mann som mange af de andre flygtninge betragtet som »kommunistsympatisør« og kommunistisk forfatter, hvilket han aldrig var. Hans frygt var fascismen, og at vesten og Hitler gik i alliance mod Sovjetunionen, hvis revolution han hilste på dens 25 årsdag.
Bogens kapitler om det tyske immigrant miljø i USA, hvor han især havde kontroverser med kommunisten Bertolt Brecht, som han havde antipati mod, er yderst interessante.
I 1943 havde SUKP opfordret til dannelsen af en »national komite« for et »Frit Tyskland«. 38 tyske eksilkommunister, deriblandt de senere bosser Walter Ulbricht og Wilhelm Pieck, opfordrede i et manifest til fælles kamp mod Hitler. Thomas Mann støttede positivt, men vaklede senere, hvilket forargede Brecht.
Mange har vurderet Mann som 'borgerlig', hvilket hans dagbøger dog viser at være noget af en fejl. Facaden snød.
Et sted skriver han, at »den afgørende betragtning og vished hos mig er og bliver, at jeg ifølge min natur kan skjule mig i det borgerlige, uden faktisk selv at blive borgerlig«.
Han søgte at undertrykke sin seksualitet men heldigvis ikke sin antifascisme. Kurzke bruger Manns fiktion som biografiske kendsgerninger, hvilket er højst usædvanligt for en historiker, men det virker. Vi fornemmer klarere Manns personlighed, da hans værker er meget selvbiografiske.
Hans hustru Katia er eksempelvis Marie Godeau i Dr. Faust. Hans far, senator Thomas Mann, optræder som Thomas Buddenbrooks i den selvbiografiske slægtsroman over alle slægtsromaner.
fremtidsangst
Interessant ved biografien er også Manns forhold til den tyske revolution og rådsrepublikken i München.
Som mange andre humanister blev han forvirret mellem ønsket om at fjerne kejserdømmet og støtte arbejderklassens væbnede revolution. Mann bød dog »den nye verden velkommen«, men var både følelsesmæssigt og politisk rundtosset.
Men der var et men. Mann var angst for fremtiden og i 1930 skrev han, »det tyske borgerskabs politiske plads er ved socialdemokratiets side«. Altså hos det socialdemokrati, der år tidligere havde forrådt den tyske revolution.
Mann fik Nobelprisen i litteratur i 1929. Året efter angreb han nazisterne voldsomt i det, der senere er blevet kaldt Den tyske tale og så var hans fremtid som flygtning klar.
Mann fik i alt seks børn med hustruen Katia, hvoraf de tre blev forfattere. En af dem, den kendte Klaus Mann, skrev Mefisto, og begik senere selvmord.
Thomas Mann selv døde i 1955 i Zürich, kort efter han havde skrevet den romanen Felix Krull. En svindlers bekendelser. Han kaldte den i sine dagbøger en homoseksuel roman, selv om hovedpersonen er heteroseksuel. I alt skrev Thomas Mann omkring 30 bøger.
Hermann Kurzke er kendt som førende Mann forsker og har skrevet flere bøger om denne. Han har desuden redigeret den samlede udgave af Thomas Manns essays og er medudgiver af det samlede værk.
Bogen om Thomas Mann er berigende læsning med store øjeblikke.
Hermann Kurzke: Thomas Mann - Livet som kunstværk. 672 sider, illustreret, 399 kroner. Forlaget Bahnhof
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
