09 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tiderne skifter igen og igen

Tiderne skifter igen og igen

Torsdag, 24. marts, 2011, 09:00:02

Smuk, bevægende og storladen fortolkning af Bob Dylans tekst-univers på Østre Gasværk Teater

TEATERANMELDELSE af Nick Bruun og John Bruun

Teaterkoncert. Det er fortolkning og dramatisering af populærmusik og ikke meget andet. Derfor kan det godt være stor kunst.

På Østre Gasværk Teater opfører de nu Dylan. En dramatisering af en god håndfuld – 29 – af Bob Dylans sange. Det er blevet til stor kunst.

Når man nu, som Nikolaj Cederholm og brødrene Hellemann, har specialiseret sig i at lave musik-poesi om til teaterkoncerter, fra Gasolin til The Beatles, er det oplagt at kaste sig over en så stor digter og historiefortæller som Bob Dylan.

Det, der gør sig gældende for de store musik-ikoner, er jo, at de verden over er lyd­tapet til vores livs store oplevelser.

Vi har vores følelser forbundet med specielle sange, og har dannet vores egne historier omkring dem. Ofte tæt forbundet med oplevelser i vores liv. Om kærlighed, sorg, afsavn, håb, drømme - ja livet som sådan, set gennem vores egne øjne.

Og derfor er det jo fantastisk at fire unge fra Liverpool, eller en krøllet original fra midtvesten kan synge om lige præcis sådan som vi har det… men livet er mere ens end forskelligt for os mennesker – og det har de ramt ret præcist – Kim Larsen, John & Paul, Bob og alle de andre…

kristendom og kærlighed

Helt i Dylans ånd er sangene selvfølgelig fortolkede, men det er stadigvæk i så både skarpe men alligevel abstrakte billeder, at det ikke fratager tilskuerne glæden ved og retten til at få vækket de følelser og indvendige billeder, der netop gør teksterne så langtidsholdbare og favnende.

Ind på den store scene, der er omdannet til et kirkerum, marcherer et musikkorps i Frelsens Hær outfit; blå dragter og kasketter med den røde påskrift: Save Our Souls.

De spiller The Times They Are A-changin’. Tiderne Skifter. Dylans dialektiske forhold til den kristne kultur og moral er gennemgående i hele hans tekst-univers.

Og så til kærligheden og det moderne menneskes ensomhed. Bjørn Fjæstad leverer den første sang: Sara – forholdet til hende, det eneste, han aldrig vil fortryde… og så fik jeg kuldegysninger.

En såret kriger kommer ind – han har set, hørt og mærket verden derude - Den er meget mere barbarisk og hård, end vi går og tror – A Hard Rain's A-gonna Fall – regnen vil falde tungt.

Verden kom ind i vores stuer og vi røg ud gaderne, som danske Niels Skousen synger om tiden, da ungdommen opdagede folkemord i Vietnam og udbytningen i de fattige lande.

Men svaret på de store spørgsmål blæser i vinden. Blowin in the wind. Den synges nogen gange af kvinder, så det næsten lyder som en offer eller nederlagssang.

På Gasværket kommer en selvsikker David Bowie-agtig mand ind og synger sangen, og så er det pludselig ikke så slemt ikke at kende svarene på forhånd.

i dylans univers

Det er en flok superdygtige sangere, som leverer fortolkningerne og fraseringerne så tydeligt, at hver eneste sang danner flotte billeder og gør det nemt at forstå teksterne, selv om man ikke kender dem på forhånd.

Skuepilleren Ole Thestrup folder sig gevaldigt og smukt ud med sin buldrende energi og fremtoning som en dygtig sanger, der rammer rent og præcist i sine fortolkninger – specielt Desolation Row.

Sangeren Claus Hempler er en charmerende, underfundig og skarp fortolker, som det er en nydelse at se på scenen. Hvert et ord han synger står klart i luften og formidler Dylans univers helt ud over scene-kanten.

Ulla Henningsen med den klassiske ynde og uforlignelige sangstemme er helt rigtig placeret i denne forestilling.

Det spiller sammen med en koreografi og scenografi, der er lige tilpas spektakulær nok, til at det er imponerende og medvirker til at dramatisere historierne og fylde Gasværkets store rum (en kjole af et par hundredr kvadratmeter stof), men uden at det tager fokus fra sang og tekst.

Finalerne er forrygende. Bjørn Fjæstad hamrer på dødens port i Knockin' on Heavens Door så salen koger som afslutning på første halvdel og bringer håb om forløsning fra en bjergtop i I shall be released, inden Ulla Henningsens fine epilog og formaning: »Kærlighed er alt der er« i I Threw it All Away. Den kan man ikke leve foruden, lyt til en der har prøvet.

Nye Bob Dylan-lyttere kan med fordel få smag for mere her.

Dylan, teaterkoncert med musik og tekst af Bob Dylan. Iscenesættelse og koncept: Nikolaj Cederholm. Østre Gasværk Teater til 4. juni

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. mar. 2011 - 09:00   03. sep. 2012 - 11:07

Teater