Den nordtyske forfatter Jan Christophersen holdt forfatteraften i Goethe-instituttets nye lokaler om spændinger mellem dansk og tysk identitet og fortid i grænselandet.

Forfatteraften Af Jens Fransen
Her hvor vinteren er ved at klinge af, blev man igen mindet om de seneste måneders snedage.
For snedage var emnet, da Goetheinstituttet i København medio marts holdt forfatteraften med Jan Christophersens bog Snedage som hovedperson.
Goetheinstituttet flyttede for et par år siden fra Nørre Voldgade til Frederiksborggade, hvor forholdene er lidt mere beskedne.
Velfærd og kultur går hånd i hånd. Nedskæringer og atter nedskæringer. Til gavn og glæde for hvem? Tja - man har jo lov at gætte.
Fakta er, at lokaliteterne ifølge brandmyndighederne maksimalt må lukke 150 personer ind. Publikum var nok en gang enten studerende eller det såkaldte grå guld – altså plus 50-generationen.
rammeroman
Jan Christophersen er født 1974 i Flensborg og har studeret i Leipzig.
Oprindelig havde han planer om at blive rockmusiker, men da hans sangtekster jævnligt blev af et omfang, der bevægede sig ud over en længde af 20 minutter og samtidig ikke helt kunne udtrykke det, han gerne ville have frem, blev dette erhverv droppet.
Med en kone, der ligeledes er forfatter og med et barn, der ikke ønsker at gå i børnehave i den lille landsby i nærheden af Slesvig, hvor de bor, kan det give problemer at arbejde freelance.
Men Jan Christoffersen og hans kone skriver på skift i løbet af døgnet. Og Jan er sin kone meget taknemmelig for, at han fik lov at bruge syv-otte år på at skrive romanen Snedage.
Romanen, der udkom på dansk på forlaget Vandkunsten i slutningen af 2010, er en rammeroman med udgangspunkt i det nordtyske grænseland.
Vidtoft i nærheden af Tønder er imidlertid ikke, som jeg troede Aventoft, men derimod grænsen ved Rudbøl – hin underlige grænsedragning, hvor grænsen går midt i gaden.
Jan Christophersen fortalte, at dette skyldtes en japansk officer, der omkring 1920 gerne ville imødekomme en danskers ønske om, at hans hus blev en del af Danmark.
Handlingen er henlagt til årsskiftet 1978-79, hvor naturkræfterne rasede med snestorme og frostgrader, der pludselig lukkede store dele af landsdelen. I Jan Christophersens erindring mindes han stadig , at han som fireårig så en kampvogn pløje sig gennem snemasserne i den lille landsby.
I sine oplæsninger gav Lan Christophersen smagsprøver fra romanen på sin spændende beretning fra grænselandet og de problemer, der har været og til dels stadig er forbundet med området.
den skjulte nazi-tid
Gennem flash-back gennemleves tiden fra 1940 frem til i dag. Selv om de fleste betragter nationalitetsspørgsmålet som et overstået stadie, så er den dansk-tyske identifikationsproblematik stadig til stede.
Og den tyske dunkle fortid med fortrængninger i forbindelse med nazitiden er meget synlig. Også i romanen.
Jan Christophersen har udført et stor researcharbejde i forbindelse med bogen. En del bygger på virkelige begivenheder, men indlevelsesevnen i fortiden har spillet en lige så stor rolle.
For som nævnt – meget af fortidens tabuer ønsker hverken Paul i bogen eller familiemedlemmer at få ribbet op i.
Romanen er blevet sammenlignet med Lenz’ Tysktimen, og der er da også bevidst lighedspunkter i og med handlingen foregår nogenlunde samme sted.
Og så igen titlen. Jan Christophersen takkede delvis vejrguderne, der gennem de sidste vintre havde hjulpet godt på omtalen af romanen. Den har i øvrigt givet den danske oversætter visse problemer på grund af grænselandets blandingssprog!
Jan Christophersen: Snedage. Forlaget Vandkunsten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278