Den tidligere værts-arbejder Jørgen Bodilsen debuterer med en politisk thriller om Helsingør Skibsværfts ulovlige byggeri af skibe til Saddam Husseins Irak.
boganmeldelse af Bjarne Nielsen
Da den nu 63-årige Jørgen Bodilsen i 2009 læste PETs rapport om overvågningen af venstrefløjen fra 1968 til 1989, studsede han over, at der manglede noget.
Jørgen Bodilsen, der er tidligere elektriker og værftsarbejder, undrede sig over, at rapporten ikke omtalte den periode, hvor han var ansat på Helsingør værft.
Her var han med til at bygge tre krigsskibe til Saddam Hussein på et tidspunkt, hvor Irak var i krig med Iran – og det var ulovligt ifølge dansk lovgivning.
Nu debuterer han med et brag af en politisk thriller. Syndikatet tager udgangspunkt i virkelige begivenheder omkring bygningen af troppetransportskibene Al-Zahraa, Khawla og Balgees til Saddam Hussein, PETs overvågning af flygtninge og danske venstrefløjsfolk på Helsingør Værft i starten af firserne.
Sammen med venstresocialisterne forsøgte Jørgen Bodilsen, der i dag er medlem af Enhedslisten, dengang forgæves at rejse sagen om det ulovlige byggeri.
Men alle, inklusive fagbevægelsen og tillidsmændene, tav eller »valgte at sætte kikkert for det blinde øje«, som værftets fællestillidsmand så smukt udtrykte det.
Derfor har Jørgen Bodilsen efter at have læst PETs rapport valgt at rulle hele sagen op i form af en både veloplagt spændende, og velskrevet thriller, der placerer det moralske ansvar, hvor det hører hjemme.
Måske fordi »magthavernes version af sandheden skal behandles med varsomhed, hvis man vil være sikker på at solen står op igen«, som der står på omslagets forside.
Bogen er lige dele fiktion og virkelighed og undertegnede var fanget fra side et.
Syndikatet er samtidig et godt socialistisk indspark i en problematik, der desværre er mere end højaktuel end nogensindemed situationen i Libyen, hvor historien gentager sig.
Først forsyner Vesten et land med våben. Derefter går det i krig med samme land.
Syndikatet. Jørgen Bodilsen. 174 sider, 149 kroner. Skriveforlaget
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278