Teater Hund går på jagt efter vore indre dæmoner i sin nye forestilling om angst og glæde for de mindste teatergængere, men med et budskab til os alle.
teateranmeldelse af Gert Poder
Forskning i den menneskelige natur har vist, at det negative vejer tre gange så tungt i vores bevidsthed som det positive.
Så det er ikke mærkeligt, at stemningen er lidt mat i Ruths detektivbureau. Hun bruger rigtig meget tid på at vente på Den Store Sag, uden at der i øvrigt foregår noget at råbe hurra for.
Ind træder Rosa, som søger arbejde som detektiv. Hun bobler af livsglæde, gå-på-mod og nysgerrighed. Hvem er for eksempel Ruths klaverspillende nabo?, vil hun vide.
Det aner Ruth ikke. De har været naboer i 20 år, uden så meget som at kende hinandens navne, endsige have besøgt hinanden.
Det må der gøres noget ved, mener Rosa, og det bliver der så i detektivdramaet Hund 009. Mysteriet om Hvorfor-Det-Nogle-Gange-Kan-Være-Så-Svært med Teater Hund på Teater Anemonen i Københavns Indre By.
For livet er ingen dans på roser for klaver-Vagn, som slæber rundt med en tung byrde. Hver gang han vil være glad, får han stygge sms-beskeder om hvor grimme hans seler er, hvor dårligt han spiller på klaver, hvor dum han ser ud og at han er en taber.
Kort sagt:Vagn mobbes, men af hvem? De to detektiver har endelig fået sig en stor sag, og de går på med krum hals for at løse gåden om de onde dæmoner, der forfølger den arme Vagn.
Ved hjælp af alskens moderne isenkram og en god del – kvindelig – intuition går jagten ind på, hvem eller hvad der får ham til kun at se det uperfekte, det negative i både sit og alle andres tilværelse.
– Han er et billede på mange af os. Ofte identificerer vi os med vore tanker og det, andre siger om os – eller det vi tror, de siger, fortæller Methe Bendix, som har skrevet og instrueret forestillingen.
Det er kostelig teater, som i formsprog og tekst går lige i skabet på de fem-til-12 årige, som er stykket målgruppe.
– Man kan mene, at det er et »voksen-emne«, men jeg ser det som en spændende og vigtig udfordring at få dette noget abstrakte og komplicerede positivitetsbegreb gjort forståeligt på flere planer og brugbart i hverdagen for børn – og os voksne, slutter Methe Bendix.
Manuskriptet til Hund 009 er blevet til gennem improvisationer mellem instruktur og de tre medvirkende. Sammen med stykkets enkle udtryksmidler, en solid scenografi, godt sete kostumer og en formiddabel spilleglæde formidler de tre skuespillere endnu et bidrag til at løse et af menneskets store gåde:
Er glasset halv tomt eller halv fyldt? Svaret blæser i vinden, men én ting er sikkert: Teater Hund er menneskets bedste ven!
Teater Hund: Hund 009. Anemone Teatret, Suhmsgade ved Nørreport. Instruktør: Methe Bendix. Til 1. maj. Stykket deltager 3.-9. april i Børneteater-festivalen i Randers.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
