I Vesten man taler om demokrati:

Man ønsker en verden, hvor alle er fri!

Jeg tror dog omsider, de fleste forstår,

at plyndre og myrde er alt, vi formår.

Man finder en lille, en forsvarsløs stat

– helst ikke for stor, af det rette format.

Man finder en undskyldning for at gå ind

– skidt med, at det hele er opspind og spin.

Snart støtter man oprør, snart slår man dem ned,

det sidste, man ønsker for landet, er fred,

det gælder at bombe det om til ruin,

så der bliver plads til de grådige svin.

De siver i ly af den knusende vold,

for nu er det tid til at bygge en fold,

for nu skal de klippes, de blødende får,

hvis land man har gjort til et væskende sår.

Og vores regering, som intet er værd,

er lige med et blevet helt populær.

Nu gælder det Danmarks, vort fædrelands sag,

så nu er der fodbold med taler og flag!

Og hver lille bladsmører smører sin pen,

for nu skal tyrannerne smøres igen,

for vinden, den vender og vender igen,

så gælder det blot om at vende med den.

Så må jeg da råbe det lidt, som jeg kan:

Åh skam dig dog, Danmark, mit blødende land,

hvis dejlige sprog er mit hjerte så kært,

mit fædreland – har du da slet intet lært?

Erwin Neutzsky-Wulff