Med »Far skal dø« leverer Husets Teater en af årets morsomste og mest ondskabsfulde teater-stykker. Det er mageløst.
teateranmeldelse af Gert Poder
Forældre skal elske deres børn. Hvis det ikke er tilfældet, så må der være noget galt. Men skal børn også elske deres forældre? Og hvis de ikke gør, er det så i orden?
Den catalanske dramatiker Sergi Belbel, som tidligere har skrevet stykkerne Mobil og I Toscana til Husets Teater, er igen på banen med den ondskabsfulde komedie Far skal dø.
Det er et vanvittigt morsom, men samtidig dybt tragisk indblik i en europæisk families nedtur, angiveligt på grund af finanskrisen.
Far (Troels Il Munk) hedder Josep, er 82 år, senil og ondskabsfuld, men sej som satan selv. Han lever en sorgløs tilværelse med sin fodboldgale latinamerikanske plejer (Ernesto Piga Carbone), betalt af datteren Anna (Ellen Hillingsø).
Hun holder dog ikke sin far af kærlighed, men af pligt. Faktisk er hun en bitch ud over alle grænser, et magtmenneske der må erkende, at hendes benhårde ambitioner ikke matcher hendes pengepung.
Til overflod har hendes slatne mand Pol (Jesper Hyldegaard) lånt familiens opsparing til sin bedste ven... Deres ægteskab er en parodi, nedslidt og plaget af neuroser og stress.
Som om det ikke var nok, er den pokkers finanskrise kommet på tværs af Mor Annas planer. Hendes butikker har ingen kunder og han er gået 30 procent ned i løn.
Planen var ellers at sende familiens lys, den kedelige men lynende intelligente Lisa, til USA for at studere.
Det er hende, der skal genoprejse familien fra dens finansielle nedtur. Men morfar står i vejen for familiens lykke. Så længe han lever, så...
Far skal dø er den slags morbide humor, der får latteren til at komme i klumper. Sergi Belbel kan sine surrealistiske forbilleder, Fo, Barbra, Ionescu, Arabal, Beckett.
Familiens surreelle liv understreges af, at samtlige fem medvirkende er på scenen under hele stykke.
Det gøres muligt af den minimale men raffinerede scenografi (Palle Steen Christensen) og lyssætning (Mads Vegas), som fornemt understøtter stykkets vekslen mellem menneskers blodige fantasier og verdens deprimerende virkelighed.
Lag efter lag, som afklædte løg, forsvinder personernes panser af selvfedhed. Tilbage står en afklædt, desillusioneret familie, nøgne som nyfødte, isoleret i pengemagtens isvinter.
Det er mageløst teater, på en gang grumt og storladent.
Med Far skal dø har Husets Teaters makkerpar Simon K. Boberg, der har instrueret og oversat, og hans kreative medspiller Mads Wille, endnu en gang vist, hvor legende let det tilsyneladende er at skabe stor scenekunst.
Far skal dø. Husets Teater. Manuskript: Sergi Belbel, instruktion: Simon K. Boberg. Scenografi:Palle Steen Christensen. Lys:Mads Vegas. Til 14. maj.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
