Regeringens Radio- og tv-nævn har godkendt DR-konkurrenten Radio 24syv, men det er hasard med statens penge, siger socialdemokraterne.

Der blev jublet til den store guldmedalje, da Berlingske Media og PeopleGroup i tirsdags fik tilladelse af Radio- og tv-nævnet til at drive en ny, landsdækkende radiokanal.

Sendetilladelsen gælder for otte år, og betyder, at staten årligt skal betale 100 millioner kroner til kanalen for at lave public service-radio.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Medias koncernchef, kalder det »en historisk dag«, men både politikere og eksperter mener, at hun har armene i vejret for tidligt.

Ifølge Radio- og tv-nævnets sendetilladelse til Radio 24syv skal den nye kanal sende fra 1. november, men det mener Mogens Jensen, socialdemokraternes kulturpolitiske ordfører, sagtens kan blive ændret.

– Det er hasard med statens penge, at den alle­rede nu forpligter sig for 800 millioner kroner, for det er klokkeklart, at EU’s godkendelse ikke er afsluttet, siger han til Arbejderen.

Ifølge Frands Mortensen, professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, kan det tage op til to år, før Radio 24syv er endeligt godkendt.

Selv om EU-Kommissionen sagde god for den nye kanals konstruktion 24. marts, så er beslutningen først gyldig når den er offentliggjort i EU-Tiden­de.

Det kan tage et par måneder, og herefter har eventuelt utilfredse konkurrenter en frist på to måneder til at klage over afgørelsen.

– Man kunne sagtens forestille sig, at en kommerciel konkurrent som eksempelvis Nova FM vil gøre det, siger Frands Mortensen til DR.

Sker det, skal klagen behandles ved EU-retten, og det kan ifølge medieprofessoren tage et par år.

Blandt andet Nova FM har besværet sig over, at den betaler 23 millioner kroner om året for at sende på den femte FM-kanal, mens den nye kanal modtager 100 millioner kroner årligt i statsstøtte.

Mogens Jensen har nu bedt professor Frands Mortensen om en vurdering af risikoen for, at staten kan miste de 800 millioner kroner.

mudret udbud

Hele processen omkring vilkårene for at drive den nye kanal, der skal bryde DR’s monopol på at lave public service-radio, har været stærkt kritiseret.

Den såkaldte fjerde FM-kanal, i folkemunde kaldet Radio Møller, blev født som led i et medieforlig mellem  regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Den nye skal bryde DR’s monopol på public service-radio.

Med henvisning til EU’s regler valgte Kulturministeriet at formulere kravene til den nye kanals sendeflade så stramt, at den eneste medievirksomheder, der havde bud ved fristens udløb den 28. februar i år, var Berlingske Media/People­Group.

Blandt andet stillede kulturministeriet krav til, hvor mange minutter kanalen hver dag eller ugentligt skal sende forskellige genrer som satire, nyheder, kultur- og magasinprogrammer.

Radio- og tv-nævnets hastigt arrangerede krisemøde  for mediebranchen den 10. februar blev et flop. Kun Berlingske Media og Radio 100 mødte op, mens store konkurrenter som JP/Politikens Hus og Fynske Medier blev væk.

– De fleste har sagt fra, og nu er der reelt kun Berlingske tilbage. Det er en prekær situation for ministeren, sagde lektor Per Jauert fra Aarhus Universitet dengang til Jyllands-Posten.

tillid til eu

Kulturminister Per Stig Møller ser ingen grund til at forsinke den nye radiokanal. På et spørgsmål fra Mogens Jensen i Folketinget svarede han i begyndelsen af april, at der ikke kan rokkes ved EU-Kommissionens godkendelse af Radio 24syv.

– Jeg har fuld tillid til, at Kommissionens beslutning er korrekt og ser dermed ingen grund til, at der ikke vil kunne udstedes en bindende tilladelse.

Det omfatter ifølge ministeren også, at der kan udbetales tilskud »i overensstemmelse med en kommende tilladelse.«