Trods indrømmelser fra justitsministeren vil et flertal i Folketingets Retsudvalg ikke skrive betænkning om offentlighedsloven.

Slotsholmen i København er symbol på regeringsmagten. Vedtagelsen af justitsminister Lars Barfoeds forslag til en ny offentlighedslov ville have gjort det umuligt at kigge en minister over skulderen i konkrete sager.

flacksu

Justitsminister Lars Barfoed led i torsdags et sviende nederlag, da hans lovforslag om offentlighed i forvaltningen faldt til jorden med et brag.

Det skete, da et flertal i Folketingets Retsudvalg i torsdags afviste  at skrive udvalgsbetænkning til lovforslaget. Venstres og Konservatives medlemmer af Retsudvalget er dermed reelt sat udenfor indflydelse.

Den manglende udvalgsbetænkning betyder, at  processen omkring lovens endelige vedtagelse i Folketingssalen er standset. Betænkningen fungerer som en slags rettesnor for Folketingets medlemmer, før de skal stemme om et lovforslag.

Forslaget til en offentlighedslov blev fremsat i Folketinget i december sidste år på grundlag af en rapport fra Offentlighedskommissionen fra 2009. Det er nu sendt til nye forhandlinger i Retsudvalget.

Line Barfod, retspolitiske ordfører for Enhedslisten, tvivler dog stærkt på, at det ændrer noget. Hun forudser, at  lovforslaget skrottes i sin nuværende form.

– Jeg har meget svært ved at se, at der kan vedtages en ny offentlighedslov ud fra lovforslaget, hvis der kommer et valg før sommerferien. Det vil være nødvendigt at lave et helt nyt forslag, siger hun til Arbejderen.

ministerbeskyttelse

Den helt store knast for modstanderne af forslaget til en ny offentlighedslov har været paragraf 24, der omhandler en ministers ret til at nægte politikere, journalister og borgere fuld aktindsigt i en række konkrete sager.

Som paragraffen tolkes af Justitsministeriet selv kan en minister undtage alle vigtige dokumenter fra akt­indsigt ved at henvise til, at de har været eller kan tænkes at blive anvendt til den såkaldte ministerbetjening.

Det betyder, at alle informationer om rådgivning og vejledning af ministeren i forbindelse med et lovarbejde kan holdes hemmeligt.

Samtidig er lovforslagets definitionen på, hvad der egentlig er ministerbetjening så ukon­kret, at ingen reelt kan hænges op på noget som helst, hvis de nægter aktindsigt.

Formålet med paragraf 24 er at beskytte en minister i det forberedende lovsamarbejde med sine embedsmænd, rådigivere, andre ministerier og egne, underordnede styrelser. Argumentet er, at en minister skal kunne løse sine opgaver som regeringspolitiker, uden at blive kigget over skuldrene.

En sådan beskyttelse findes allerede i den gældende offentlighedslov, men i langt fra så vidtgående omfang.

Ifølge Offentlighedskommissionens rapport, der danner grundlag for paragraffen, skulle den ses i sammenhæng med to øvrige afsnit i lovforslaget. De fastlægger groft sagt, hvornår en sag er en sag, og hvilke afgørelser og vurderinger i systemet, der kan forlanges gravet frem i offentlighedens lys.

enighed vakler

Det tog Offentlighedskommissionen under ledelse af Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, syv et halvt år og 49 møder at blive stort set enige om rapportens anbefalinger.

Dengang var Kommissionens 21 medlemmer, trods intern kritik, enige om paragraf 24 under forudsætning af, at skulle ses i sammenhæng med de to øvrige paragraffer. Både journalisternes og mediernes repræsentanter stod derfor last og brast med kommissionen, da den aflagde sin rapport.

Det fodslag er imidlertid forsvundet langsomt men sikkert. Det skete efterhånden som medlemmer af Retsudvalget fik svar på deres spørgsmål om paragraf 24’s konkrete brug, altså om hvornår den styrede uden hensyn til de øvrige bestemmelser.

Svarene fra Justitsministeriets lovkontor viste, at det stort set var umuligt at få reel indsigt i, hvilke interne faglige vurderinger, der fandtes i en konkret sag.

I sidste ende kunne en minister altid henvise til, at aktindsigt var udelukket i henhold til paragraf 24.

På den baggrund forlangte  de hidtidige støtter, Dansk Journalistforbund og Danske Medier, der repræsenterer udgiverne, i et brev til Retsudvalget den 1. marts i år, en ny formulering af den famøse paragraf.

Det skete blandt andet efter at samtlige kredse i Dansk Journalistforbund tog total afstand fra lovforslaget.

Men heller ikke deres forslag til en ny formulering kunne overbevise politikerne om, at lovforslaget kunne komme til afstemning.

pres fra privatisering

Arbejdet med at lave en ny offentlighedslov blev i sin tid sat igang som en konsekvens af den øgede privatisering af især kommunernes opgaver.

– Vi ville vide, hvad vi gør med offentlighed i forvaltningen, når flere opgaver bliver privatiseret og vi mister indsigten, forklarer Line Barfod til Arbejderen.

Hun understreger, at der også er mange gode nye bestemmelser i lovforslaget, for eksempel omkring indsigt i virksomheder der helt eller delvist ejes af staten.

Men også her er der huller. En række offentlige selskaber som bankredningsvirksomheden Fiansiel Stabilitet A/S og statshavnene er ikke omfattet af loven.

– Det er noget, der bliver besluttet ved oprettelsen af disse selskaber, og det er helt klart et problem, siger Line Barfod.

Blandt andre problemer nævner hun indsigt i, hvad borgmestre har gang i, samt i kommunikationen mellem ministrene og medlemmer af Folketinget.

Endelig afskaffer lovforslaget den nuværende adgang til at læse i en ministerkalender, hvilket er blevet stærkt kritiseret af både Dansk Journalistforbund og Danske Medier.