Den thailandske film-mester Apichatpong Weerasethakul (»Onkel Boonmee«) maner med »Primitive« fortidens jagt på Thailands kommunister i jorden på Overgaden
videoinstallation af Gert Poder
I det nordøstlige Thailand, hvor den store Mekong-flod danner grænse til Laos, ligger landsbyen Nabua. Det er et område med en lang historie for racemæssig udveksling og blodbad.
Den thailandske filminstruktør, arkitekt og kunstner Apichatpong Weerasethakul skabte sidste år sensation på filmfestivalen i Cannes, da han vandt de Gyldne Palmer med Onkel Boonmee, der kan huske sine forrige liv.
Den thailandske kunstners nye multimedie projekt hedder Primitive, der lige nu kan ses på udstillingsbygningen Overgaden i anledning af CPH:PIX: Det fortæller historie om enkebyen Nabua og dens efterkommere.
jagten på bønderne
Det er en blodig historie om etnisk udrensning og anti-kommunisme. Eftervirkningerne af det thailandske militærs kup i halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne fremmedgjorde mange Nord-Thailændere.
Efter at studenteroprøret i 1973 blev slået brutalt ned, tog mange flugten til bakkerne i den nordlige del af Thailand. Her dannede de en Mao-inspireret kommunistisk oprørsbevægelse, som siden gjorde en stor del af landdistrikterne usikre.
Militærets svar var at erklære alle i området for kommunister. Nabua blev besat, og befolkningen blev i stort omfang voldtaget eller drevet op i bjergene.
I årevis var byen kun beboet af kvinder og børn, en by af enker, lige som i Nabuas ældgamle legende om en spøgelses-enke, der bortfører enhver mand, der begiver sig ind i hendes rige.
Det nordlige Thailand er et område, hvor befolkningens liv stadig er præget af åndedyrkelse og troen på, at sjælen kan vandre mellem mennesker, planter, dyr og spøgelser.
I Primitive »genskaber« Apichatpong Weerasethakul Nabua som en by af mænd, alle befriet fra spøgelsesenkens rige. De spilles af mandlige efterkommere af de jagede kommunistiske bønder.
Deres børn, en flok teenagers, fører an på en rejse, der skaber minder og som bygger et drømmespil der i junglen.
en glemt historie
Kunstneren selv har udtalt, at det var bydende nødvendigt for ham at fortælle historien om Nabua nu, fordi den thailandske regering helt frem til i dag har lagt låg på den vold, der fandt sted i små landsbyer over hele landet.
– Offentligheden glemmer. De døde glemmes. Og den unge generation anerkender ikke længere Nabuas eksistens.
Primitive består af syv gensidig afhængige filmsekvenser, der spredt ud over udstillingen giver en rumlig dimension. Man kan bevæge sig ind og ud af værkets dele, der både kan ses hver for sig og korrespondere på kryds og tværs.
Primitive bevæger sig i et poetisk grænseland mellem fakta og fiktion. Dets billedsprog overskrider i et konsekvent, afsøgende billedsprog den politiske barriere.
Det er på én gang en dirrende formaning om, hvad der skete den gang og et skrig om en fremtid uden forfølgelse og fordomme.
Apichatpong Weerasethakul: Primitive (240 minutter). Overgaden – Institut for Samtidskunst. Til 1. maj som led i CPH:PIX
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
