Den 93-årige tidligere modstandskæmper og topdiplomat revser Szarkosys Frankrig og maner til oprør med en lille storsælgende pamflet.

Stéphane Hessel er trods sin høje alder særdeles aktiv som taler og debattør. Her ses han i Paris til en økologisk konference i 2010.

wikipedia.com

^boganmeldelse _{af Bjarne Nielsen}

En lille fransk pamflet har erobret det franske bogpublikums hjerter og er røget direkte på bestsellerlisterne.

Det er den 93-årige Stèphane Hessels 38 siders Gør oprør, der har solgt over tomillioner eksemplarer i Frank­rig og 300.000 i Tyskland. 

Hessel er ingen Mister- hvem-som-helst. Han er født i Berlin i revolutionsåret 1917 af polske jøder. Familien udvandrede til Frankrig i 1925.

I 1941 gjorde han oprør mod den tyske besættelse. Han rejste til London og blev en del af De Frie Franske. Senere kæmpede han i Frankrig, blandt andet med at etablere kontakterne til London, indtil han blev stukket og sendt i koncentrationslejren Buchenwald.

I 1944 var han medlem af Det Nationale Modstandsråd og med til at skrive modstandsbevægelsens program for fremtidens Frankrig.

Det var et reformprogram »der udkastede principperne for de værdier, vort lands moderne demokrati skulle hvile på«.

stop ligegyldigheden

Stèphane Hessel har to hovedsynspunkter. Det ene lyder: »Stop ligegyldigheden! Luk øjnene op, engagér jer! Pengenes magt har aldrig været større; finansmarkedernes diktatur aldrig mere grænseoverskridende; forskellen mellem de fattigste og de rigeste er større end nogen sinde«.

Det andet lyder: »Vær indignerede! Tiden råber på en ny protestkultur, på oprør nu og her«. Hessel remser en del ting op som burde vække vores indignation, men det er ligegyldigheden der går ham mest på.

Som uddannet diplomat har han været Frankrigs FN-ambassadør. Han var i 1948 med til at skrive FN’s menneskerettighedserklæring, som han insisterede på var universelle.

Han advarer mod »finansmarkedernes aktuelle diktatur«, som truer både freden og demokratiet og advarer mod de sociale forskelle øges, fremmedhadet, med mere.

til kamp for indignationen

Han argumenterer ikke med »dengang jeg var ung, da..«, men han er klar over, at fjendebilledet i dag er mere uklart for de fleste,.

Han skriver opmuntrende »søg og du skal finde. Se jer omkring, der er nok at blive indigneret over og tage fat på. Den største synd et menneske kan begå er at være ligeglad«.

Han skriver også »jeg ønsker, at hver eneste af jer har jeres egen motivation til at være indigneret. Det er vigtigt«. Så sandt som det er sagt. Agitatorens rolle er at tale til folk hvor de befinder sig.

Hessel har gået på samme skole som eksistentialisten Jean-Paul Sartre og hylder som han det enkelte menneskes ansvar, når der nu ikke er en Gud at give det. »Det tilsiger mig, at alt ønskeligt også er muligt«, skriver han et sted med henvisning til Hegels teori om historiens gang frem mod stadig nye fremskridt.

ind i den store historie

En stor del af Hessels indignation i dag er mod den franske præsident Sarkozys udlændingepolitik og racismen i Frankrig.

Som mange intellektuelle nøjes Hessel ikke bare med at beskrive samfundet men opfordrer de unge til at mobilisere sig, når de støder på økonomiske og sociale uretfærdigheder, miljøsvineri og racisme. De unge skal »træde ind i den store historie«.

»I modstandsbevægelsens program, fra 1944, skrev vi at alle franske har ret til at få den højest mulige uddannelse. Det er vi i dag milevidt fra«, har han udtalt og minder om modstandsrådets krav om »en rationel organisering af økonomien, der sikrer, at enkeltinteresser underordnes det fælles bedste og befrier den fra det professionelle diktatur, indført efter de fascistiske staters forbillede«.

Dette læser denne anmelder som en kritik af EU's korporative karakter. Det er i det hele taget slående hvor meget af modstandsrådets folkefrontsprogram der er gyldigt i dag.

boykot israel

Pjecen har et stærkt kapitel om hans harme over palæstinaspørgsmålet, noget der gav ham store problemer da han opfordrede til boykot af israelske varer i protest over landets behandling af palæstinenserne.

Han beskylder israelerne for krigsforbrydelser, hvilket fik zionisternes lobby til at gå i flæsket på Hessel med en så stor brutalitet, at de senere måtte trække i land. Hans indignation over dette er en lige linie fra hans modstand mod den franske kolonikrig i Algier til vestens ulovlige invasion af Irak.

Han, jøden Hessel, har stemplet Israels politisk som krigsforbryderisk, og han er blevet stemplet som anti-semit af sine modstandere, som er mange og magtfulde

I anledning af 60 året for Frihedsrådets program i 2004 samledes de franske veteraner. Her vedtog man, at den fascistiske trussel ikke var ovre og appellerede til kamp mod de massemedier, der pustede til ilden.

Bogen slutter profetisk af med ordene: »At skabe er at kæmpe imod. At kæmpe imod er at skabe«.

En lille reformistisk, men fin og aktuel sag som man bør læse og give videre.

Stéphane Hessel: Gør Oprør. 38 sider 38 kroner, Tiderne Skifter