I 1947 gøres endnu et forsøg på at sprænge hele Helgoland i luften, da briterne detonerer 6800 tons sprængstof og skaber den største ikke-atom eksplosion i verden.

Ude midt i Tyske Bugt, omtrent 44 km fra land ligger en lille klippeknold ved navn Helgoland. Den lille ø er både et særdeles naturskønt område og en geologisk mærkværdighed.

Helgoland består af en særlig hård rød bjergart, der står godt imod Nordsøens bølger. Den 1 kvadratkilometer store knold er i dag beboet af omkring 1.600 mennesker, der hovedsageligt lever af øens turisme. Øens beboere er hovedsageligt frisere, og ca. en tredjedel af befolkningen taler en meget speciel og hel unik dialekt, der kun findes her. At Helgoland overhovedet eksisterer den dag i dag er dog lidt af et mirakel.

Fra gammel tid er Helgoland, »Helligt Land« blevet anset for at være et helligt sted og hjem for guden Forsete.

Men i løbet af Middelalderen bliver øen bebygget og bliver efterhånden en vigtig flådebase. I flere hundrede år skifter ejerskabet over øen frem og tilbage mellem en række forskellige lande, deriblandt Danmark.

Tysk flådebase

Under både Første- og Anden Verdenskrig fungerer Helgoland som flådebase for den tyske marine, og især under Anden Verdenskrig går krigen hårdt ud over øen. Særligt datoen den 15. april vækker ubehagelige minder hos den ældre del af befolkningen. Ved to forskellige lejligheder, har man på denne dato forsøgt at få den unikke klippeknold til at synke i havet for altid.

Allerede den 3. december 1939 bliver Helgoland ramt af de første bomber, der falder på tysk jord i Anden Verdenskrig, og i oktober 1944 bliver øens havneanlæg næsten udslettet ved et angreb.

Det får dog ikke øens beboere til at flytte ind til fastlandet. I sin isolerede position med gode beskyttelsesrum yder Helgoland både en relativt god beskyttelse mod krigens rædsler og er samtidig på behagelig afstand af det meste af Nazi-regimets terror-apparat.

Da krigen lakker mod enden, bliver Helgoland dog et knap så rart sted at befinde sig. Den 15. april 1945 bomber over 1.000 allierede flyvemaskiner i et angreb, der for altid ændrer øens landskab. Ikke et eneste hus eller en eneste plante overlever angrebet.

Takket være beskyttelsesrummene bliver kun 128 mennesker dræbt, men allerede dagen efter bliver hele befolkningen evakueret. Her godt 2 uger før Nazi-Tysklands endelige sammenbrud har angrebet ingen som helst strategisk betydning. Flyvevåbnets generaler vil simpelthen afprøve, om man kan få en hel ø til at forsvinde ved ét angreb.

6800 tons sprængstof

Efter krigen tager briterne kontrollen over Helgoland, som de bruger som bombemål for militærøvelser. Den 15. april 1947 gøres endnu et forsøg på at sprænge hele Helgoland i luften, da briterne detonerer 6800 tons sprængstof og skaber den største ikke-atom eksplosion i verdenshistorien. Helgoland ligger der dog stadig, da røgen har lagt sig.

I 1952 bliver Helgoland en del af Vesttyskland, og efter et par års arbejde med at rydde øen for gamle bomber, kan øens oprindelige befolkning så småt begynde at flytte tilbage og genopbygge deres hjem. Hverken Nordsøens storme eller stormagters krige har endnu formået at få den ukuelige lille ø til at synke i havet.