Først mistænker myndig-hederne »islamistiske terrorister« for at stå bag terrorangrebet, men de skyldige skal findes blandt en helt anden gruppe ekstremister.
Klokken ni om morgenen den 19. april 1995 hersker der den sædvanlige morgentravlhed i den amerikanske storby Oklahoma City, hovedstad i staten Oklahoma.
Få minutter senere bliver dagligdagens rutiner imidlertid afløst af kaos og panik, da en enorm eksplosion ryster kvarteret omkring Alfred P. Murrah-bygningen. USA's ekstreme højrefløj har slået til med deres hidtil blodigste terrorangreb mod de føderale myndigheder.
Bomben, der består af en blanding af flere tons kunstgødning, brændstof og andre eksplosiver, befinder sig i en parkeret varevogn udenfor den otte etager høje Alfred P. Murrah-bygning, der udover at rumme kontorer for flere føderale myndigheder også huser en børneinstitution. Da bomben detonerer, knuser den øjeblikkeligt bygningens facade og spreder død og ødelæggelse over et enormt område.
168 mennesker bliver dræbt, heriblandt 19 børn under skolealderen, og næsten 700 bliver såret. Skaderne på de flere end 250 bygninger, der bliver ramt af eksplosionen, løber op i over en halv milliard dollars.
Til at begynde med mistænker de amerikanske myndigheder »islamistiske terrorister« for at stå bag terrorangrebet, men det skal snart vise sig, at de skyldige skal findes blandt en helt anden gruppe ekstremister.
Den person, der parkerede bilen og aktiverede bomben, den 26-årige Timothy McVeigh, bliver allerede senere samme dag anholdt i en anden sammenhæng, mens hans medsammensvorne, den 40-årige Terry Nichols, melder sig selv to dage senere.
De to mænd tilhører den yderste kristne højrefløj i USA og er angiveligt motiveret af deres had til de føderale myndigheder. De ser bombeangrebet i Oklahoma City som hævn for, at myndighederne har slået hårdt ned på en række højreradikale grupper og kristne sekter gennem første halvdel af 1990’erne. Desuden synes i hvert fald McVeigh at have været inspireret af racistiske teorier om at starte en »racekrig« gennem terrorhandlinger.
Ved den efterfølgende retssag bliver McVeigh dømt til døden og henrettet den 11. juni 2001 (den første føderale henrettelse i næsten 40 år), mens Nichols bliver idømt livsvarigt fængsel. Eventuelle andre medskyldige er aldrig blevet fundet, men én person bliver dømt for at have kendt til McVeigh's og Nichol's planer uden at have alarmeret myndighederne.
Frem til angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 er Oklahoma-bomben det mest dødbringende terrorangreb i USA's historie.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278