En række danske medie-eksperter giver i en ny samling artikler deres bud på, hvordan medierne, som vi kender dem i dag, vil se ud i 2020.

tegning: Simon Petersen

^Boganmeldelse _{af Klaus Haase}

Det er svært at spå. Især om fremtiden, som Storm P. engang sagde.

I en ny bog ser en række folk med ekspertise i kommunikation tilbage på tiden fra 2020 til 2010.

Der bliver for alvor sat turbo på de elektroniske mediers dominans. Mediebilledet ændrer sig radikalt, og ikke uventet bliver det forudsagt, at pressen på papir bliver meget reduceret.

DE TRYKTE AVISER

Mange dagblade er fusioneret i årene frem til 2020. Frokostpressen vil køre på pumperne.

I denne nære fremtid forudses det, at digitale medier i stigende grad distribuerer nyheder.

Netbaserede lokalaviser finansieres af kommunens egne annoncer. Desuden forudses det, at der ved en folkeskolereform indføres obligatorisk medieeksamen.

Trods den trykte avis’ dystre skæbne vil holdningsdannende aviser med klare værdier gå en god fremtid i møde.

Flere reklamekroner vil finde vej til sociale medier som facebook og twitter. Dagbladene vil i årtiet komme til at tage imod Wikileaks tilbud om jævnlig offentliggørelse af nye oplysninger!

ELEKTRONISKE BØGERS SEJRSGANG

Salgsmæssigt vil elektroniske bøger overstige de trykte bøger.

Boghandlerne bliver i deres bestræbelser på at overleve en slags oplevelsesbutikker. Her optræder forfattere i stigende grad fysisk såvel som på storskærme.

BIBLIOTEKET SOM MULTIHUS

Den digitale kommunikation vil revolutionere biblioteket. Det vil udvikle sig til et multihus, hvor der løbende foregår omfattende kulturelle aktiviteter.

Trykte bøgers antal vil blive meget reduceret til fordel for digitale. Bibliotekets brugere vil i højere grad end i dag blive en aktiv del af stedet. Traditionel formidling af lån klarer borgerne selv over nettet.

Biblioteket udvider sine opgaver til vejledning i brug af internetmedier. Desuden vil det stå for introkurser i medie­teknologi, og samarbejde med undervisningsinstitutioner og lokale tv-stationer med dagbladslignende web-sites.

For øvrigt vil borgerne aktivt bidrage med lokalnyheder. Skuespillere og forfattere vil optræde jævnligt på biblioteket.

OG NU TIL FILMEN

De nordiske lande vil slutte sig sammen i et tæt økonomisk samarbejde om at lave film, for at kunne konkurrere med den øvrige europæiske filmindustri.

Foruden at have premiere i biografer, vil nye film kunne modtages på mobiltelefoner, nettet og andre platforme.

FORSKNING

Forskningskommunikation bliver en fremtrædende faktor i årtiet. Det vil blive praktiseret gennem såvel eliteforskningsgrupper, som via mere jordnær og reel oplysning af befolkningen.

Ved et medieforlig vil forsk­­ningskommunikation blive en del af public servicekravet. DR tv og internettet vil i årtiet aktivt blive involveret i forskningsformidling.

TV SAMLER STADIG

Det forudses, at DR tv stadig vil kunne samle befolkningen omkring populære tv-serier.

Man vil afskaffe licens­opkrævning, og erstatte det med public serviceaktiviteter finansieret over de statslige finanslove. Desuden forbliver tv det væsentligste reklamemedium.

ET POLARISERET MEDIESAMFUND.

Forfatteren, foredragsholderen og journalisten Lars Olsen anklager i sin artikel journalisterne for at føre sig frem som en privilegeret samfundsgruppe på stor afstand fra den sociale virkelighed.

Han mener, at store dele af befolkningen i årtiet vil havne »under mediernes radarskærm«.

De bedst uddannede 15-20 procent vil stå for det seriøse medieforbrug og føre sig frem i de offentlige debatter. 10-15 procent af befolkningen bliver den nye underklasse, som er sat udenfor de seriøse medier.

Lars Olsen taler om en overklasse, en højere middelklasse og en underklasse. Der vil altså ske en polarisering af befolkningens benyttelse af medierne.

Således bliver kapitalisme og markedslogik en stadig mere skævvridende faktor i årtiets mediesamfund.

Denne interessante artikelsamling kan siges at være skrevet af en elite og henvende sig til en elite. Sproget er læseværdigt, men meget akademisk.

Tilbageblik fra 2020: – Hvad skete der med medierne? Redaktion: Anker Brink Lund og Stig Andersen. 196 sider. Pris: 199,00 kroner. Forlaget Gyldendal.