Det er en rigtig god idé at tage sig en svingom – alene eller med partner. Moderne forskning viser, at der sker noget godt inden i vores krop, når vi danser.
Du kender det sikkert godt. Sur dag, hovedpine, øm ryg og trætte ben efter fyraften.
De fleste snupper en Treo, men der eksisterer en anden, og helt gratis kur. Moderne forskning viser, at vi i stedet med fordel kan snuppe os en svingom.
– Mange oplever jo, at hvis man er stresset og løber en tur, så kommer man bedre i balance, siger Helle Winther, der er ekspert på området, til videnskabsportalen www.videnskab.dk
Hun er studielektor ved Institut for Idræt på Københavns Institut og vakte i 2008 international opsigt med sin ph.d.-afhandling.
Den undersøger virkningen af dans som terapi – ikke ved at bevise hvad dans kan gøre i kroppen, men i stedet se nærmere på, hvad folk føler, at de får ud af at danse.
I sine undersøgelser har hun kombineret egne private behandlingsforløb med danseterapi på omkring 30 klienter med erfaringer fra blandt andet professionelle sportsfolk, tilknyttet Institut for Idræt.
– Jeg har fundet ud af, at der er en masse potentiale i at arbejde mere helhedsorienteret med kroppen, end man er vant til i Danmark, siger Helle Winther.
Hun mener, at det blandt andet vi få betydning for, hvordan man uddanner folk til at arbejde med kroppen.
Helle Winthers afhandling hedder Bevægelsespsykologi – kroppens sprog og bevægelsens psykologi med udgangspunkt i danseterapiformen Dansergia.
Bag den titel skjuler sig et gedigent stykke arbejde, der på enestående vis blander kunstformen dans med viden skabelig analyse af menneskets psyke og adfærd.
Helle Winther ville vide, om hun kunne finde konkrete metoder til personlig udvikling og terapi ved at arbejde intenst med krop og dans. Det blev til begrebet »bevægelsespsykologi«, der er en samlet teori for hvad dansen betyder for krop og psyke.
Bevægelsespsykologi opdeler virkningen af dans i tre rum: det professionelle, undervisning og i privatlivet.
Det sidste har hun lagt de fleste kræfter i ved at fokusere på en særlig terapiform, der hedder Dansergia. Det er en blanding af orientalske discipliner som yoga, kampsport og akupunktur med vestlig gestaltterapi og bioenergitik.
I lande som Tyskland, USA, England og Australien bruger læger og psykiatere med succes danseterapi på psykiatriske afdelinger med traumeramte børn, på flygtninge, på demente ældre og på unge med spiseforstyrrelser.
– Det er især effektivt i arbejdet med folk, der ikke kan nås gennem sproget, fordi der sidder følelsesmæssige ting i vejen, eller fordi de ikke kan eller vil tale. Dér kan dans være én vej til at åbne op, siger Helle Winther.
Naturligvis kan mindre gøre det. Så går du rundt og er lidt anspændt, så snør danseskoene og kast dig ud i Dansens Dage.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
