01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU redder TV 2’s røv

EU redder TV 2’s røv

Tirsdag, 03. maj, 2011, 09:26:53

EU-kommisionen har nu godkendt, at TV 2 bliver en betalingskanal og dropper samtidig sit erstatningskrav på 628 millioner kroner for ulovlig statsstøtte.

af Sara Preuss Justesen

EU har nu sagt god for, at TV2’s hovedkanal fra årsskiftet 2012 må opkræve mellem 10 og 12 kroner om måneden i betaling fra hver husstand.

Planerne for at redde TV2’s økonomi har været længe under vejs, men er først nu blevet afgjort af EU-Kommissionen i Bruxelles.

Desuden valgte EU-Kommissionen ved samme lejlighed at droppe et krav om tilbagebetaling af 628 millioner kroner. Pengene, der stammede fra den danske radio- og tv-licens, modtog TV2 ifølge EU’s regler ulovligt i perioden 1995–2002, fordi de blev blandet sammen med stationens reklameindtægter.

Nu har EU-Kommissionen besluttet, at finansieringsordningen fra 1995 var i orden, og at statens betaling til TV2 var rimelig i forhold til, hvad det kostede tv-kanalen at være public service-station. TV2’s licenspengene medførte derfor ikke en urimelig konkurrenceforvridning.

TV 2, som siden 2004 udelukkende er blevet betalt af reklameindtægter, har siden haft store økonomiske problemer. Stationen er nu i gang med at aftale, hvor meget det skal koste at modtage hovedkanalen.

EU’s afgørelse har sat skub i spekulationer om, at TV2 atter skal sættes til salg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. maj. 2011 - 09:26   03. sep. 2012 - 10:53

Medier