Arbejderen var med da den tidligere modstandsmand Per Mortensen for første gang så den nye web-dokumentar om den spektakulære sabotageaktion, han var med til i 1945.
– Vi er spændte på, hvad du synes.
Ulrik Kohl fra mediebureauet Monsun og Rune Bødker fra det grafiske kooperativ Rabotnik kigger over på Per Mortensen, 86 år og tidligere modstandsmand.
På spisebordet mellem dem står kaffe og drømmekage - og en bærbar MacBook Pro med en ganske særlig film på.
De to medieaktivister har taget toget fra Nørrebros kreative miljø til Per Mortensens gule murstenshus i Nordsjælland for for første gang at vise ham den web-dokumentar de har lavet på baggrund af hans fortælling om en af Danmarkshistoriens mest spektakulære sabotageaktioner - en film om Bomben i Boyesgade.
Hvis nogen ville stoppe os i at smadre den her fabrik, så havde vi skudt dem.
Per Mortensen, tidligere modstandsmand
"Aktionen kan begynde hvert øjeblik" lyder den skrattende stemme fra et illegalt radiostudie, der transmiterede direkte fra Boyesgade i København den forårsaften i marts 1945, hvor Per Mortensen sammen med en gruppe af modstandsfolk fra BOPA jævnede Always-fabrikken med jorden, fordi den producerede krigsmateriale til den tyske hær. Og så er filmen i gang.
Vi skyder og skyder og skyder
Filmholdet har taget Per Mortensen med til Vesterbro, hvor Always-fabrikken lå, og han genoplever aktionen mens han går op ad Boyesgade med et imaginært maskingevær fremme.
– Vi sigter og skyder lige så hurtigt vi kan, vi tømmer magasinerne og finder nogle nye, og så skyder vi og skyder og skyder. Hvis nogen ville stoppe os i at smadre den her fabrik, så havde vi skudt dem. Vi var unge, og vi kunne sige fra. Og det gjorde vi, siger Per Mortensen i filmen, mens der klippes mellem kort og gamle fotos fra Frihedsmuseets arkiv.
Ikke engang fire minutter tog det Per Mortensen og de andre sabotører i modstandsgruppen, BOPA at skyde de nazistiske vagtposter, advare de civile beboere i området og placere de 75 kilo sprængstof, sætte lunterne til, tænde, jævne fabrikken med jorden - og lave en illegal radioudsendelse om hele aktionen...
– Og vi har været ét år om at klippe en syv-minutter lang kortfilm om aktionen, griner Ulrik Kohl.
De mennesker, der kæmpede i Pers modstandsgruppe, hyldes i dag som frihedskæmpere. Men dengang blev de udråbt som terrorister for den samme type modstand, som andre igen i dag terror-stemples for.
Rune Bødker, instruktør til "Bomben i Boyesgade"
Men det er helt bevidst at filmen kun varer syv minutter. Så kan den blive lagt på YouTube og nå ud til de unge, der lever i en medieverden, hvor tingene skal gå stærkt. Med en særlig Facebook-side og sit høje tempo forener web-dokumentaren de 60 år gamle erfaringer fra modstandskampen med et moderne mediesprog.
– Det er sgu godt klippet… Det er fandme flot!, udbryder Per Mortensen, da filmen efter de syv minutter er slut.
– Det er det bedste, der nogensinde er lavet om den aktion. Det kan I godt være stolte af, siger han til Rune Bødker og Ulrik Kohl.
Fremtidens kampplads
Når Bomben i Boyesgade i morgen får premiere i Demokratikratihuset på Vesterbro kan danskerne fejre 66-året for befrielsen fra den nazistiske besættelse.
Men erfaringerne fra modstandskampen er lige aktuelle mener Per Mortensen, som stadig er aktiv i kampen mod fascisme og besættelse. Han blogger med unge aktivister om at få stoppet krigen i Libyen og om nynazisme, og han har blogget med tidligere udsendte soldater om besættelsen af Irak.
Besættelsestiden er en vigtig del af vores fortid. Derfor må vi kende den tid for at komme det rigtige sted hen i fremtiden.
Ulrik Kohl, instruktør til "Bomben i Boyesgade"
Selvom flere danske nazister blev dræbt under aktionen i Boyesgade, holder Per Mortensen stadig fast i, at det var rigtigt at bombe danske fabrikker, der arbejdede for Hitlers Tyskland.
– Krigen var en klassekamp. Vi var unge arbejdere, der ikke ville lave tysk krigsmateriel. Derfor blev vi sabotører, siger han.
Han er fuldt klar over, at internettet er fremtidens kamplads, og da han for et års tid siden havde læst i Arbejderen om det grafiske kooperativ Rabotnik, bankede han på døren. Her sad Rune Bødker, som blev så imponeret over den tidligere BOPA-sabotør, at han besluttede sig for at tage initiativ til en professionelt filmet, klippet og designet film om en af Pers aktioner.
– Manden er jo et stykke omvandrende, levende historie. Og han er en super fortæller, siger Rune Bødker.
Men hvad får to unge medieaktivister til at bruge tid og kræfter på at fortælle historien om en sabotage-aktion, der fandt sted for over 60 år siden?
– Pers historie er stadig aktuel. De mennesker, der kæmpede i Pers modstandsgruppe, hyldes i dag som frihedskæmpere, og har fået tildelt en officiel ærespension for deres indsats under besættelsen. Men dengang blev de udråbt som terrorister af naziregimet og af det officielle Danmark – for den samme type modstand, som andre igen i dag terror-stemples for, siger Rune Bødker.
– Vi skal bygge bro mellem generationerne. En del af forklaringen på, at den nye højrefløj kan dominere Danmark ligger i historieløshed. Vi ved ikke, hvor vi kommer fra. Besættelsestiden er en vigtig del af vores fortid. Derfor må vi kende den tid for at komme det rigtige sted hen i fremtiden, suplerer Ulrik Kohl.
"Bomben i Boyesgade" har premiere på årsdagen for den danske befrielse på torsdag. Men som noget helt eksklusivt kan Arbejderens læsere få lov at se den allerede her:
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
