28 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Balladen om den danske førtidspension

Balladen om den danske førtidspension

Fredag, 06. maj, 2011, 10:34:34

 

Hvis du er handicappet eller psykisk syg

Må du hellere være over fyrre

Ellers er der ingen hjælp i denne by

Hvor de rige & raske har sit på det tørre.

 

Hvis det hele syntes skizofrent

Bli’r du sat til at gøre rent

Og hvis du hører stemmer

Bli’r du sat til at samle klemmer.

 

Hvis du har kræft & snart skal dø

Må du stille dig i arbejdsløshedskø

Og hvis du så dør inden længe

Tjae, så sparer vi jo penge!

 

Hvis du har smerter & ikke kan gå

Så må du da forstå

At de rige har nok at gøre

Synd for dig, at du er under fyrre…

 

Engang bar de bredeste skuldre

Vægten for dem, hvis ryg var knækket som strå

Nu må de knækkede rygge forstå

Det vigtigste er, at økonomien skal buldre!

 

Engang hjalp de raske & rørige andre

Det vil man nu for sjov skyld forandre

Jeg ranker mit knuste sind & min knækkede ryg for at skrive:

Sådan, kammerater, må det aldrig blive!

Jasper Schmidt, København

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. maj. 2011 - 10:34   03. sep. 2012 - 11:17

Kultur