Den britiske sangerinde Jessie J tager kærlighed i alle dens former under behandling på sin nye cd »Who You Are«, der trods gentagelser leverer varen.

cdanmeldelse
af Anders Bech Aktor
Den britiske sangerinde Jessica Ellen Cornish, også kendt som Jessie J (ej at forveksle med jazzmusikeren Jessy J), er et af de nyeste skud på stammen inden for popmusikken, og man må sige at det går rimelig godt.
Hun har tidligere skrevet sange for både Chris Brown og Miley Cyrus, og hun er derfor ikke en helt uerfaren popsmed.
Singledebuten Do It Like a Dude har gået sin sejrsgang rundt omkring i verden, og i hjemlandet er hun på hitlisten også nummer to, kun overgået af den gamle klassekammerat Adele .
Projektet på Who You Are bliver lagt for døren allerede i åbneren, nemlig andensinglen Price Tag Feat. B.o.B., når Jessie synger ”We need to take it back in time / when music made us all unite.”.
Kærlighed i forskellige former er taget under behandlinger på langt størstedelen af pladens 13 skæringer. Ikke det mest originale projekt, men trods alt ikke uværdigt.
Der hvor Jessies projekt består med bravour er, når hun i løbet af pladen udforsker et hav af forskellige genrer, og stadig præsterer at holde stil og én lyd.
Der er alt fra blød halvfjerdser-soul á la Minnie Riperton på Casualty of Love, Swing/Big-Band/Blues-rock på Mama Knows Best, storslået rockhymne på I Need This og man skal ikke strække sig langt for at høre at nærsten hvert nummer repræsenterer sin egen genre.
I musikalsk forstand lykked kærlighedsprojektet dermed for Jessica, da man efter at have hørt albummet står tilbage med en følelse af at der måske ikke er så stor forskel på crunk (subgenre inden for hip-hop), singer/ songwriter og big-band som man gik og troede, for at nævne et eksempel.
Svagheden ligger i monotomien. Der er for mange af de samme vokal-ekvibrillistiske fraseringer og en stemme som er god, men slet ikke kommer op i nærheden af Christina Aguelera, Katy Perry og andre af den kaliber.
Der er også for få melodier som kan markere Jessie J som den ellers ganske glimrende sangskriver hun er – det går simpelthen og bliver kedeligt i længden.
Dog er der også numre, som med hævet fuck-finger og et spark i nosserne cementerer hendes store potentiale. Efter et par gennemlytninger er det de gode numre man husker, snarere end de kedelige. Alt i alt består Jessie J og Who Are You, men hverken med UG, 12 eller 13.
Foto til web:
07-jessiej-085.jpg
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278