Den første britiske besættelse bliver i 1941 afløst af en amerikansk, og efter en folkeafstemning erklærer Island sig den 17. juni 1944 for en selvstændig republik.
Klokken kvart i to om natten den 10. maj 1940 bliver befolkningen i den islandske hovedstad Reykjavik vækket af motorlyden fra en enlig flyvemaskine, der kredser over byen.

Det bliver den islandske befolknings første møde med den britiske besættelsesmagt og samtidig starten på den sidste del af Islands vej mod selvstændighed.

Island har siden 1918 været en selvstændig stat i det danske Rigsfællesskab. Da Danmark bliver besat af Nazi-Tyskland den 9. april 1940, beslutter Altinget at erklære den danske konge ude af stand til at regere over Island, og fra da af er østaten helt på egen hånd i en verden i krig.

De nordatlantiske øer har stor strategisk betydning for Storbritanniens krigsførelse på havet, og allerede den 12. april har britiske tropper besat Færøerne.

Efterhånden som tyskerne får bugt med den norske hærs modstand i løbet af april og starten af maj, begynder briterne at frygte, at tyskerne vil bruge Island som base for skibe og fly. Den britiske premierminister Neville Chamberlain beslutter derfor at give flåden tilladelse til at besætte Island.

Selve aktionen bliver alt andet end vellykket, da et rekognosceringsfly vækker Reykjaviks befolkning og alarmerer både politiet og den lokale tyske konsul, der når at destruere alle vigtige papirer.

Selve invasionsstyrken, der består af knap 750 forkomne og dårligt trænede marineinfanterister, må pænt bede politimesteren om lov til at gå i land, og Altinget indgiver en formel klage til Storbritannien over bruddet på Islands neutralitet.

Nyheden om Islands besættelse vækker ikke den store opmærksomhed i den internationale presse, for samme dag begynder Tyskland sit angreb på Belgien, Holland og Luxemburg og åbner dermed det angreb, der godt én måned senere fører til stormagten Frankrigs fald.

Ikke engang i Storbritannien vækker besættelsen af Island særlig opmærksomhed. Her handler dagens overskrifter om, at premierminister Chamberlain er trådt tilbage og vil blive afløst af Winston Churchill.

Trods den ringe opmærksomhed får besættelsen naturligvis store konsekvenser for den islandske befolkning. Den første britiske besættelse bliver i 1941 afløst af en amerikansk, og efter en folkeafstemning erklærer Island sig den 17. juni 1944 for en selvstændig republik, helt og aldeles løsrevet fra Danmark.