Den kommunistiske tyske forfatters roman »Transit« er fra 1943, men den har stadig meget at fortælle om de fordrevnes verden.

Anna Seghers på hendes 80 års fødselsdag i 1980.

^boganmeldelse _{af Klaus Haase.}

Vi hører om det hver dag: Flygtningestrømme affødt af krige og borgerkrige.

Mennesker i et spændingsfelt: på vej væk fra noget alt for kendt og tragisk, og på vej mod det ukendte.I bedste fald med et spinkelt håb om en tilværelse uden død og elendighed hængende over sig.

Sådan var det også under Anden Verdenskrig.

Anna Seghers (1900-1983) var en kommunistisk forfatter fra DDR, der oplevede på egen krop at måtte flygte fra nazismen.

Inden hun kom videre, befandt hun sig en periode i  Frankrig, hvor nazisterne havde indtaget Paris i 1940. Med dem åndende i nakken, flygtede hun videre til Marseille. Det er en situation, som hun beskriver i sin roman Transit.

Den fortæller om en gruppe flygtninge, som gerne vil videre med en båd ud af landet. Hele deres tilværelse og bevidsthed fyldes med jagten på visum eller transitvisum.

I den forbindelse render de ambassader og konsulater på dørene for at appellere til det byrokrati, der skal give dem den endelige mulighed for at komme videre.

død mands identitet.

I bogens centrum står en tysk arbejder, der er flygtet fra en tysk kz-lejr. Han svømmer over en flod, og ender i Paris. Da hagekorset vejrer over Paris, må han videre til Marseille i Sydfrankrig.

Her deler han vilkår med utallige andre flygtninge. De fylder ventetiden ud med at fortælle om hinandens skæbner, og berette om deres ambassadebesøg.

Romanen er beskrevet i en stemning af desperation, melankoli og rastløshed. Hovedpersonen har taget en død mands identitet, efter at have fundet dennes papirer.

Det drejer sig om en forfatter, der begik selvmord ved nazisternes indtog i landet. Den enes død den andens brød, kan man sige.

Samvær og håb.

Hovedpersonen er et følsomt menneske, der får relationer til forskellige lidelsesfæller. De har kun spinkle håb at give videre til hinanden.

Gode råd om, hvordan og hvornår man skal henvende sig til kontorfolkene på konsulaterne. Her bliver de behandlet ydmygende. Det skaber pinlige optrin, vredesudbrud og krybende underdanighed fra visumansøgerne. Køerne er lange ved konsulaterne, hvor hele følelsesspekteret udspiller sig.

Indimellem de opslidende kampe ved konsulaterne drukner han og hans fæller deres sorg i rosevin. En dame, der har fået afslag på udrejse, spiser sine rejsepenge op i groteske ædegilder.

En læge benytter ventetiden på udrejsemulighed til at helbrede de lokales børn for en sygdom.

Med mellemrum bliver der afholdt razziaer af politiet på hotellerne, hvor nogle illegale flygtninge indfanges og interneres. Endnu en årsag til, at de hjemløse kan leve i konstant frygt og bæven.

smukt kvindeportræt

Bogen rummer et smukt portræt af en kvinde, Marie, som lærer hovedpersonen at kende. Et desperat ung, vægelsindet og rastløst menneske. De to tiltrækkes af hinanden på en samtidig intens og distanceret facon; der er ikke rigtig overskud til kærlighed i den pressede situation, de befinder sig i.

Der er ingen happy ending i historien. Men man sidder tilbage med en følelse af, hvordan disse flygtninge må have haft det. Historien er stærkt autentisk og intens, ja knugende.

Anna Seghers hed oprindelig Netty Reiling. Anna Seghers er et psudonym, som hun blev verdensberømt under. Hun kom selv kom med et fragtskib til Mexico i 1941 i sin flugt fra nazisterne.

Hendes mest kendte bog foruden en række romaner og fortællinger er romanen Det syvende segl, en utrolig barsk beskrivelse af en række kz-fangers flugt og tilfangetagelse. Bogen, der udkom i 1942, beskriver Nazitysklands kontrol og jagt på anderledes tænkende. Den blev siden filmatiseret.

Transit er fra 1943, men blev først oversat til dansk i 1986 på det hedengangne kommunistiske forlag Tiden, som har udgivet en anden af hendes romaner, De døde forbliver unge, om nazismens fremmarch i mellemkrigsårene.

Efter krigen vendte Anna Seghers tilbage til Tyskland, og var i Berlin med til at opbygge DDR. I mange år var hun præsident for DDR’s forfatterforening.

Anna Seghers skrivestil kan til tider virke dyster, men er meget levende og indfølende. Transit er absolut en læsning værd. Den kan formodentlig fås antikvarisk.

Anna Seghers: Transit. Oversat af Arne Herløv Petersen. Forlaget Tiden 1986.