Som roman er bogen velskrevet og realistisk, om end virkeligheden ofte er langt værre end her beskrevet. Bag hver person gemmer der sig en rigtig person.

Henrik Strube (født 1949) er velkendt som musiker gennem utallige år. Tilknytningen til Røde Mor er måske det kendteste. Men gennem de senere år har han også gjort sig som forfatter.

www.henrikstrube.dk

^Boganmeldelse _{af Jens Fransen}

Henrik Strube er velkendt som musiker gennem utallige år. Tilknytningen til Røde Mor er måske det kendteste. Men gennem de senere år har han også gjort sig som forfatter. Denne anden roman, Violinbyggeren, udspiller sig hovedsagelig i et lukket fængsel.

Sonny bor alene med sin teenagesøn, Peter, der helst ser, at far blander sig så lidt som muligt. Men Sonny føler, han er nødt til at sikre, at Peter ikke ryger ud i noget snavs. For Sonny er selv havnet og fanget i det kriminelle miljøs net. Her har han til opgave at inddrage narkogæld hos narkomanerne, en givtig men også farlig mission. Helt galt går det, da en irakisk misbruger truer med at gøre noget ved Peter. Resolut tager Sonny hen til irakeren og likviderer denne.

16 års fængsel

Efter at have holdt sig skjult en tid, kommer politiet på sporet af ham. Anholder ham. Ved retten idømmes Sonny 16 års fængsel, som han skal afsone i Statsfængslet. Her påbegynder Sonny sin store passion – at bygge violiner. En beskæftigelse, der bringer ham frem i rampelyset blandt musikere.

Et liv bag tremmer er hårdt. Ikke nok med afsavnet af sønnen – men Sonny skal også finde sig til rette med medfangerne. I bogen er det specielt langtidsfangerne Frank og Hamid, som Sonny opbygger et vist fællesskab med. Hamid har sin egen talemåde – kan ikke udtale ø og y, der bliver til h.h.v o og u.

Fangeydmygelser er der masser af. Ikke alle fængselsansatte tror på resocialisering og gør, hvad de kan for at gøre livet så surt for de indsatte, så de uundgåeligt hurtigt vender tilbage til anstalten efter løsladelsen.

De fleste er enige om, at man ikke bliver et bedre menneske af at sidde inde. Og Sonny – på trods af en tilsyneladende happy end  i romanen – er heller ikke omvendt. Når han oplever, at andre vil skade Peter, er han parat til at slå igen – koste, hvad det vil. På en af hans få udgange er det tæt på endnu et drab.

Næsten for god

Samtidig med Sonny følger læseren efterforskeren Arvid Hansen, politimanden med det menneskelige ansigt. En egenskab han sandsynligvis har erhvervet gennem ubehagelige private oplevelser. Sonnys og Arvids veje krydser hinanden flere gange i løbet af bogen. Og hver gang med yderst sympatiske undertoner. Af og til næsten grænsende til det sentimentale. Arvid er næsten for god til denne verden.

Som roman er bogen velskrevet og realistisk, om end virkeligheden ofte er langt værre end her beskrevet. Som det fremgår af takkeskrivelsen bag i bogen har Strube udsøgt sig sine kilder med omhu. Bag hver person gemmer der sig en rigtig person, ligesom handlingen bygger på virkelige begivenheder.

Historien foregår over en periode fra 1996 til 2007, hvor Sonny er på vej til udslusning. Men der er et »Peterproblem« i bogen. I 1996 kører han knallert (15-16 år) – seks år senere bliver de sociale myndigheder inddraget i stor stil, fordi han er så ung og risikerer en dom. Det harmonerer ikke helt i min verden.

Henrik Strube : Violinbyggeren. 349 sider. 299 kroner. Lindhardt og Ringhof.