Mediernes dækning af den kommende valgkamp vil slå alle hidtidige rekorder. Medieforsker advarer om, at jo mere medierne skruer op jo mere står borgerne af.

I løbet af valgkampen i 2005 svarede færre og færre af vælgerne ja til, at mediernes dækning var relevant for samfundet eller deres eget liv. Samtidig steg andelen af vælgere, der erklærede sig enige i, at »mediernes dækning af valgkampen gjorde dem trætte af politik«, fra en tredjedel til mere end halvdelen.

Bille

Når Lars Løkke endelig trykker på valgknappen, vil mediernes dækning af valgkampen slå alle hidtidige rekorder.

Det skriver Politiken, som har set nærmere på, hvordan dagblade og tv har tænkt sig at dække valgkampen.

Ekstra Bladet vil afsætte 15-20 journalister til »den mest omfattende valgdækning i nyere tid«, Berlingske vil afsætte 30 journalister og have mindst otte sider dagligt i avisen. DR afsætter en gravegruppe på 10-15 mand, tre timers daglig live på Update, mandsopdækning af partiledere og dagligt valgmagasin og TV2 News vil sende valgdækning stort set uafbrudt.

Søren Schultz Jørgensen, direktør i medieudviklingsfirmaet Kontrabande, advarer om, at den omfattende valgdækning kan give forstoppelse:

– Valgkampe er de klassiske nyhedsmediers gyldne time. De vil vise, hvad de kan, og så får den på alle tangenter. Problemet er, at medierne skyder sig selv – eller i hvert fald vælgerne – i foden, for jo mere medierne skruer op, des mere står borgerne af, siger Søren Schultz Jørgensen til Politiken.

– Valgdækningen handler om at profilere sig i den indbyrdes konkurrence frem for at gøre noget godt for vælgerne, mener han.

Søren Schultz Jørgensen var i 2005 med til at udarbejde rapporten Mediernes valgkamp. Under valgkampen havde forskere fra Syddansk Universitet og Roskilde Universitet i samarbejde med ugebrevet Mandag Morgen analyseret mere end 4000 artikler og indslag. Hver dag i løbet af valgkampen blev 2578 danskere spurgt om deres holdning til valgkampen.

»Vælgerne blev mindre interesserede i politik og mere politiktrætte, som dagene gik. Mediernes dækning af valgkampen har således snarere haft en disengagerende effekt end engagerende påvirkning af vælgerne«, skrev forskerne.

I løbet af valgkampen svarede færre og færre af vælgerne ja til, at dækningen var relevant for samfundet eller deres eget liv.

Samtidig steg andelen af vælgere, der erklærede sig enige i, at »mediernes dækning af valgkampen gjorde dem trætte af politik«, fra en tredjedel til mere end halvdelen.

Hvis man skal følge rapporten fra 2005 skal man ikke gøre, som alle de medier, der har travlt med at planlægge den mest omfattende valgdækning nogensinde, mener Søren Schultz Jørgensen.

– Jeg kan godt se, at det er et enormt irriterende synspunkt, men less is more. I stedet for at afsætte 25 reportere kan man afsætte de fem rigtige og fokusere på emner, hvor man kan tilføre noget unikt. Når alle vil omfavne vælgerne i en total dækning, så bliver det meningsløst, buldrende, monomant og monotont, siger Søren Schultz Jørgensen ifølge Politiken.

kultur@arbejderen.dk