En voksen mand skuer med barnets blik på et usædvanligt liv fra mellemkrigstidens Italien til Letland under Anden Verdenskrig.

^boganmeldelse _{af Bjarne Nielsen}

Da Carlo Nicolodi i 1994 blev ramt af en blodprop i hjertet i sit hjem i Basel, anbefalede lægerne under genoptræningen ham til som  terapi at skrive sine erindringer.

Det blev til denne smukke og helt unikke bog, Fra Karlis til Carlo, om en barndom i mellemkrigstidens Italien og i Letland under Den Anden Verdenskrig og de første efterkrigsår under Sovjetstyret.

I tiden mellem de to verdenskrige førte kunstsproget esperanto Carlos far og mor sammen. Hun, der var fra Letland og læreruddannet, havde på en dannelsesrejse til Italien forelsket sig i Carlos far.

I udkanten af Østfronten

Carlo kom til verden i Sovér, en lille bjerglandsby i Norditalien, i maj 1940, da fascismen havde været ved magten i 18 år og Anden Verdenskrig var i sit første år.

Carlos far var »et undergravende element, en kommunistisk konspirator i et Italien, hvor fascismen var på sit højeste«. Han var aktiv i den italienske modstandsbevægelse, blev i sommeren 1942 arresteret af de italienske fascister og sendt i tysk kz-lejr.

Moderen stod alene med lille Carlo i det fremmede og fjendske land. Hun pakkede kufferten og rejse gennem det krigshærgede Europa tilbage til familien i Letland. Carlos bedstefar havde i øvrigt deltaget i den sovjetiske revolution som medlem af Det Røde Lettiske Skytteregiment på bolsjevikkernes side.

Der, i udkanten af Østfronten, havde Carlo, der blev til Karlis, sin barndom. En barndom, der var præget af krigen, fattigdom og gru, og hvor nazi­sympatierne hele tiden lå i det skjulte, selv efter krigens afslutning.

Det sidste kom til udtryk ved, at fascistiske bander som »Skovbrødrene«, der levede i skovene, myrdede kommunister og deres familier og var mistænkt for amerikansk støtte i den sovjetiske Letland-periode.

Carlo beklager »tabet af alle de værdier, der var forbundet med Sovjetunionen«, efter dettes sammenbrud.

Først efter krigen blev Carlo og hans mor forenet med faren, der med nød og næppe havde overlevet opholdet i koncentrationslejren.

Gennem en lille drengs øjne

Bogen er en voksen mands erindringer om sin slægt og sit liv, ofte set gennem en lille drengs øjne. Et stykke historie, både om Italien og vore naboer på den anden side af Østersøen, et land vi ved alt for lidt om.

Det er en gribende historie om en krigsskæbne, en ud af mange millioner, og alligevel ret usædvanlig. En historie og skæbne som ikke må glemmes.

Carlo døde i februar i år. Det er ikke meget vi får at vide om den voksne Carlo, ud over han var med i fredsbevægelsen i Schweiz og hele »mit liv har følt mig godt tilpas blandt de røde faner«.

Fra sit sygeleje udtrykte han tilfredshed med sit liv, for »hvor mange af mine landsmænd, som led den hårde skæbne at starte deres liv midt under Den Anden Verdenskrigs voldsomme krydsild på Østfronten, klemt inde mellem nazihordernes hærgen og Den Røde Hærs dødbringende fremstød, formåede at overleve, at vokse op, gå i skole, blive voksne, selv få børn og begrave deres forældre?«

Bogen der er fuld af fine fotos, er tilført berigende noter af oversætteren Per Nielsen, svoger til Carlo.

Carlo Nicolodi: Fra Karlis til Carlo. 96 sider, illustreret, 150 kroner. Forlaget Ravnerock