Tusindvis af regimets modstandere bliver dræbt eller må flygte i kølvandet på kuppet. Blandt dem den kommunistiske fagforeningsleder Georgi Dimitrov.

Den 9. juni 1923 finder et militærkup sted i Bulgarien. Det bliver starten på en periode med voldsom undertrykkelse af især kommunister og udgør det første skridt på vejen imod 1930’ernes brutale diktatur.

Siden nederlaget under Første Verdenskrig har Bulgarien været præget af sociale og politiske uroligheder,  især fremprovokeret af den makedonske nationalistiske terrororganisation VMRO.

Siden 1920 har landet været regeret af en regering ledet af Aleksandar Stamboliyski, der leder den agrare bevægelse, som har stor opbakning blandt den store del af befolkningen, der er bønder og landarbejdere.

Stamboliyskis regering samarbejder med arbejderbevægelsen og det bulgarske kommunistparti, og har på den udenrigspolitiske front haft held med at skabe et godt forhold til gamle fjender i Jugoslavien og Sovjetunionen.

Da Stamboliyski i marts 1923 underskriver en aftale med Jugoslavien om sammen at bekæmpe VMRO starter det imidlertid en nationalistisk opstand, der kulminerer med statskuppet den 9. juni.

Kuppet bringer den stærkt højreorienterede nationalist Aleksandar Tsankov til magten med støtte fra den bulgarske konge (tsar) Boris III.

Få dage senere bliver Stamboliyski myrdet af nationalisterne i sin hjemby. Tsankovs regime slår hårdt ned på både den agrare bevægelse og i særdeleshed kommunisterne, mens VMRO's terrorgrupper spreder rædsel og død mange steder i landet.

Tusindvis af regimets modstandere bliver dræbt eller må flygte, deriblandt den berømte kommunistiske fagforeningsleder, forfatter og tænker Georgi Dimitrov.

I 1926 er den brede folkelige modstand imod regimet imidlertid blevet så tydelig, at tsar Boris må overtale Tsankov til at træde tilbage til fordel for den mere moderate Lyapchev.

Under Lyapchev får den agrare bevægelse gradvist deres politiske rettigheder tilbage, mens kommunistpartiet fortsat er forbudt, og i 1931 vinder bevægelsen endnu en valgsejr under ledelse af Nikola Mushanov.

På det tidspunkt er fascismen imidlertid på fremmarch mange steder i Europa, og allerede i 1934 finder endnu et kup sted.

Året efter tager Tsar Boris selv magten og styrer gennem en række højreorienterede marionetregeringer Bulgarien ind i Anden Verdenskrig på Tysklands side.

Boris bliver endelig styrtet i 1944, da Sovjetunionens tropper er godt i gang med at presse tyskerne tilbage, og en kort overgang befinder landet sig endda i den absurde situation at være i krig med både Sovjetunionen og Tyskland på én gang.

Bulgariens historie er en del af den tragiske fortælling om, hvordan fascismens fremmarch knuste den forsigtige optimisme, der havde bredt sig i Øst- og Centraleuropa efter Første Verdenskrig.