Filmen ”Det Stærke Køn” er en film om solidaritet i en ekstrem vanskelig arbejdskamp.

Det Stærke Køn – på engelsk We Want Sex – er en lærebog i arbejds­kamp og bør ses af alle på venstre­fløjen. Dem i midten og lidt til højre kan også lære noget af denne film.

Filmens hjemmeside

^filmanmeldelse _{af Jørgen Melskens}

Der strejkes i disse tider i Danmark. Både CSC og slagteriet i Brørup er ude i en arbejdskamp, der på mange måder ligner, den arbejdskamp, der skildres i filmen ”Det Stærke Køn”.

Det er kampen om ordentlige arbejdsforhold og en overenskomst, der er til at leve med. Men alligevel er forholdende i filmen noget anderledes end arbejdskampene i dag.

Året er 1968 i byen Dagenham i industriområdet Essex i England. Ford Motor Company har 55.000 ansatte i deres bilproduktion.

De kan dagligt sende 3.100 biler ud af fabrikken til de hungrende bilkøbere over hele Europa. En lukrativ forretning for det amerikanske bilimperium.

Blandt de mange ansatte til at producere bilerne er blandt andet 187 syersker, som laver indtræk til bilerne. Alle disse er kvinder.

De må sidde ved deres symaskiner i en gammel lagerbygning fra 1920’erne, der er så varm om sommeren, at de må smide kjolerne og sidde i BH og trusser. Mændene derimod opnåede gennem strejker nogle år før at få nye og moderne bygninger.

Men ikke nok med, at de må sidde under helt urimelige betingelser. De får også kun det halve i løn af, hvad deres mandlige kollegaer får. Desuden får de ikke noget for ekstraarbejde.

en husmor springer ud

Det fører til så meget utilfredshed, at de beslutter at nedlægge arbejdet i 24 timer, for at gøre ledelsen og deres fagforening opmærksom på de dårlige forhold.

Fagforeningen, der kun består af mænd, ser ikke nogen grund til at gøre noget for kvinderne. Ledelsen vil slet ikke røre ved sagen og truer med de sædvanlige midler om omgående fyring af de kvinder, der ikke vil makke ret.

Den stærke kvinde Rita kommer til at tage de afgørende slagsmål og det bliver en hård kamp både med ledelsen af Ford og med fagforeningen. Men Rita vokser med opgaven og udvikler sig fra en daglig husmor til en taler, der kan overbevise modstanderne.

Filmen viser også de problemer, der opstår på hjemmefronten, når manden pludselig skal tage sig af madlavning, tøjvask og pasning af børn.

Men som Rita siger til sin mand under strejken. »Vi var solidariske med jer, da I strejkede, nu er det jeres tur til at være solidariske med os«.

den politiske sejr

Sagen vækker opsigt og strejken når helt ind til den nyudnævnte arbejdsminister Barbara Castles kontor.

Premierminister Harold Wilson vil helst ikke røre ved sagen, og slet ikke med Fords trussel om at flytte bilproduktionen ud af England.

Men arbejdsministeren vil godt gøre noget ved sagen og da hun er en stærk og viljefast kvinde, får hun løst konflikten og i 1970 – to år efter strejlen i Dagenham – får hun vedtaget en lov om ligeløn.

Hele filmen er baseret på en virkelig historie, som instruktøren Nigel Cole faldt for, da han i et radioprogram hørte om kvindernes kamp på en humoristisk og rørende måde.

Det er også blevet filmens styrke. Den er humoristisk midt i al elendigheden. De britiske skuespillere, der spiller syerskerne, virker meget overbevisende.

Rita O’Grady, spillet af Sally Hawkins, er sympatisk og stærk i rollen som den, der får strejken til at køre og får overbevist de stærke kræfter om rigtigheden i deres kamp.

Filmen er en lærebog i arbejds­kamp og bør ses af alle på venstrefløjen. Dem i midten og lidt til højre kan også lære noget af denne film.

Så trods sommervarmen og gå en tur omkring Dagmar Teatret eller en af de andre biografer i landet, hvor ”Det Stærke Køn” bliver vist.

Det stærke køn. Instruktion:Nigel Cole. 113 minutter. Premiere i dag.