Det er ved at være sidste udkald, hvis man skal nå at se grafikeren Gunnar Hossy i Vejle eller i København.

Gunnar Hossy: Hest liggende på ryggen og nøgen rygvendt mand.

vejlekunstmuseum.dk

Grafikeren og billedhuggeren Gunnar Hossy (1925-90) er gledet ud i glemslen i forhold til flere af sine samtidige kollegaer Palle Nielsen, Svend Wiig-Hansen, Dan Sterup og Jane Muus.

Lige nu kan man se hans klassiske, enkle billedsprog på to udstillinger. Begge bygger på donationer fra kunstnerens enearving, maleren Peter Stuhr, som var elev og ven af Gunnar Hossy.

Arbejdermuseets butik viser en lille udstilling af hans træsnit og tegninger med menneskefiguren og byens stille eksistenser som gennemgående motiv.

Vejle Kunstmuseum viser et udvalg af Gunnar Hossys papirarbejder og skulpturer med mennesker, heste og insekter som bærere af et socialt budskab. Begge udstillinger slutter den 13. juni.

Gunnar Hossy var barnehjemsbarn, og den hårde opvækst på skiftende institutioner kom til udtryk i hans kunst, der blev båret frem af et grundlæggende socialt og politisk engagement.

Som grafiker var han selvlært, men han var især inspireret af den tyske tegner, grafiker og skulptør Käthe Kollwitz (1867-1945), der portrætterede den spirende arbejderbevægelse, krig og død, fortvivlelse og sorg.

Han blev uddannet som billedhugger på Kunstakademiet (1947-52) af Einar Utzon-Frank, men fulgte professor Aksel Jørgensens (1883-1957) forelæsninger. Han var selvlært maler, men vakte allerede i 1906-07 opmærksomhed ved sine skildringer af prostitutionens og den sociale fornedrelses kvarterer i det indre København.

I samme ånd var Gunnar Hossys tegninger og grafik provokerende og berørte folk. Han var skarp og polemisk i sin skildring af samfundets dårligst stillede og byens stille eksistenser, de mishandlede, de ensomme og de undertrykte.

I tresserne var det dyremotiverne, der tog over i hans skulpturer. Han skildrede det lidende dyr, der trodser smerten og kommer på benene igen.

Sit gennembrud fik han som gæst hos Kammeraterne i 1957. Denne progressive kunstnersammenslutning, der blev grundlagt i 1934, var samlet omkring et fælles socialt og politisk engagement. Gruppens kunstnere skildrede gerne mennesket, ofte arbejderen, i dets miljø.

North-Art Magazine nummer 124 er viet genopdagelsen af Gunnar Hossy. Det giver et nuanceret og levende billede af mennesket og kunstneren med bidrag af blandt andet kritikeren Torben Weirup, Else Marie Bukdahl fra Kunstakademiet, samt bidrag fra kunstnerkolleger og venner.