Asger Jorns mål var ikke at være kommerciel reklamemand for Silkeborg og dets erhvervsliv – nærmest tværtimod.

Jens Jørgen Thorsen beskriver det nuværende Jorn-museum således: »Med sin enestående plathed er det ikke bare blevet et afslørende monument over den kendsgerning, at mordforsøgene fortsætter. Det er et monument over, alt hvad Asger Jorn kæmpede imod«

af Christian Juhl, kandidat til Folketinget for Enhedslisten

Der er planer om et nyt Asger Jorn-museum i Silkeborg.

En gruppe på 13 af byens borgere – jeg tror at Asger Jorn ville kalde dem for en del af byens bedre borgerskab – er gået sammen for at finde den nødvendige kapital til et nyt museum.

300 millioner vil det komme til at koste. Og det skal placeres på Søtorvet.

Det kan forekomme som et meget stort beløb, når man ser på, hvad der ikke er råd til i Silkeborg lige nu:

Arbejde til alle, uddannelse, en ordentlig behandling af langtidssyge, psykisk syge og ældre, ordentlige folkeskoler og andre basisydelser, som man må forvente i et velfærdssamfund.

Danmark er ikke et fattigt samfund i nød. Vi er et af verden rigeste samfund – hvis ellers vi vil deles om værdierne. Derfor skal den slags projekter ses i sammenhæng med en løsning af samfundets basisproblemer. Hvis alle ellers ville betaler skat efter evne, er der såmænd masser af penge både til basisydelserne og til et nyt museum.

Vi har uden problemer råd til at sikre alle disse basisydelser, hvis vi vil.

Hvad ville Jorn sige

Hvis pengene er der, vil museet så alligevel en god ide?

Det ville være nærliggende at spørge Asger Jorn selv.

Det nuværende museum er bestemt ikke bygget i hans ånd.

Hvis det var det, ville det være udformet og drevet i en helt anden udfordrende form og ånd.

Asger Jorn udfordrede det bestående samfund og drømte om kommunisme og anarki og kæmpede mod udbytning. Væbnet modstand, revolution og total frihed var levende begreber i hans verden.

Det er en af grundene til de mange kritiske bemærkninger, da andre fra byens bedre borgerskab kort før Asger Jorns død igangsatte byggeriet af det Jorn-museum, som vi i dag har liggende tær ved Indelukket i Silkeborg.

Det er det museum, som af Jens Jørgen Thorsen blev kaldt Mordet på Asger Jorn, fordi det glemte alle de oprørske tendenser, som var drivkraften i Asger Jorns liv.

Thorsen beskriver det nuværende museum således: »Med sin enestående plathed er det ikke bare blevet et afslørende monument over den kendsgerning, at mordforsøgene fortsætter. Det er simpelthen et monument over, alt hvad Asger Jorn kæmpede imod«.

»Asger Jorn ønskede sig et hus, som voksede samme vej som ham selv og hans ideer. Et hus, som rummede og ikke dræbte hans ideer«, skriver Broby Johansen i hans kunstvejviser for Midtjylland. Broby havde arbejdet sammen med Asger Jorn og syndikalisten Christian Christensen om blandt andet det marxistiske månedshefter FREM.

Kommercielt monument

Nu skal vi så have endnu et monument over det, som Asger Jorn kæmpede imod:  Konformitet og kommercialisme.

»Det handler om at bygge et museum, som kan være med til at gøre Silkeborg kendt i hele verden. Det vil vi meget gerne være med til. Jeg er ikke i tvivl om, at Asger Jorn har det format, der skal til, for at skabe international opmærksomhed, og med selve byggeriet stiler vi også så højt, at det skal have internationalt format«, siger Hanne Bæk Olsen.

Jeg tror, at Asger Jorn ville rotere i sin grav, hvis han kunne læse, hvad disse velmenende mennesker vil gøre ved hans eftermæle.

Jorns genmæle?!

Han ville sandsynligvis omgående forlange alle sine skitser, malerier og tegninger tilbage, og bede om, at det nuværende museum blev omdannet til et eksperimentarium for nulevende, oprørske kunstnere – der har mod og trang til at udfordre det bestående samfundssystem.

Han ville opfordre til, at alle hans værker blev hængt op på arbejdspladser, på medborgerhusets nøgne hvide vægge, i folkeskolerne, i børnehaverne, på rådhusets triste betonvægge, på plejehjemmene og på vandrehjemmet – overalt, hvor det kunne udfordre almindelige mennesker i deres færden og dagligdag.

Asger Jorns mål var ikke at være kommerciel reklamemand for Silkeborg og dets erhvervsliv – nærmest tværtimod.

Derfor er den nye Museum Jorn fonds ideer et urimeligt og dyrt forsøg på at endnu en gang at begå et mord på Asger Jorn.

Vil I ikke godt lade være med det?

Ville I ikke godt arbejde i Asger Jorns ånd?