I går stadfæstede Østre Landsret byrettens dom i injuriesagen, som drejer sig om programmet »Når lægen ved bedst«.
Udsendelsen fra september 2009 såede tvivl om Rigshospitalets behandling af patienter med lungehindekræft. I programmet blev det antydet, at patienterne ikke fik den bedste behandling. Men der er ikke grundlag for påstanden om, at hensynet til overlægens prestige og privatøkonomi betød, at der skete unødvendige dødsfald og afkortning af nogle patienters liv, har dommerne slået fast.
Den tidligere generaldirektør Kenneth Plummer, redaktionschef Steen Jensen og journalist Mette Frisk idømmes hver 10 dagbøder á 1000 kroner. Dertil skal de betale sagsomkostninger på 90.000 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278