Nixons »krig mod stoffer« bliver brugt som et påskud til at støtte regimer i Latinamerika, der bekæmper venstreorienterede befrielsesbevægelser.

Den 17. juni 1971 bruger USA's præsident Richard Nixon i en tale for første gang udtrykket »War on Drugs« (»krigen imod stoffer«).

Det er et udtryk der siden hen er kommet til at symbolisere både USA's støtte til undertrykkende regimer i Latinamerika såvel som en retspolitik der har medført, at USA er det land i verden, hvor den største procentdel af befolkningen sidder i fængsel.

Den amerikanske Kongres har året forinden vedtaget et stort sæt af love under betegnelsen »Comprehensive Drug Abuse Prevention and Control Act«. Lovpakken har indført streng kontrol med produktion og distribution af narkotiske stoffer som en del af Nixon-regeringens politik med at slå nådesløst ned på sælgere og misbrugere af narkotika.

I tråd med den amerikanske stil med at erklære »krig« imod alle samfundsmæssige udfordringer, proklamerer Nixon altså den 17. juni 1971 »War on Drugs«.

Det bliver en krig der kommer til at koste det amerikanske samfund og den amerikanske stat ufatteligt dyrt.

Krig mod FARC

»Krigen« får hurtigt direkte betydning for krige der faktisk bliver udkæmpet andre steder i verden. »The War on Drugs« bliver nemlig brugt som et påskud fra USA’s side til at støtte regimer i Latinamerika, der bekæmper venstreorienterede befrielsesbevægelser.

Det bedst kendte tilfælde er nok Colombia, hvor USA igennem årtier har finansieret regimets krig mod oprørsbevægelsen FARC under påskud af at bekæmpe dyrkningen af koka og eksport af kokain til USA.

I USA og især i Mexico har den amerikanske regerings hårde linje overfor narkotika gjort de kriminelle organisationer, der distribuerer stofferne, langt mere voldelige og grusomme, så der mange steder i Mexico hersker næsten totalt anarki.

Skarp Kritik fra FN

I USA kan følgerne af »krigen« dog især mærkes i fængslerne.

Efter Nixons krigserklæring, og især efter vedtagelsen af voldsomt skærpede straffe for narkotikaforbrydelser under Ronald Reagan i 1984, er andelen af amerikanske statsborgere der sidder i fængsel blevet næsten femdoblet.

Langt de fleste af disse er småsælgere eller simpelthen stofmisbrugere, der er blevet idømt årelange fængselsstraffe for at besidde ganske små mængder ulovlige stoffer.

Da det amerikanske politi ofte slår særligt hårdt ned på stofmisbrug i de fattige sorte kvarterer, er sorte ekstremt overrepræsenterede i statistikken over fængslede.

I 2008 sad tæt på 1 procent af den samlede amerikanske befolkning i fængsel, mere end i noget andet land i verden.

Den 3. juni 2011 udgav FN’s kommission for narkopolitik en længe ventet rapport, der i skarpe vendinger kritiserer »The War on Drugs« for både at være inhuman og samtidig fuldstændig ineffektiv.

Tags: historie, dagens historie