»Gongong« er, som alle Ulrik Gräs’ bøger, utrolig velskrevet, underholdende og gennemresearchet, så tiden fremstår lysende klar.

^Boganmeldelse _{af Bjarne Nielsen}

Ulrik Gräs’ romantrilogi begyndte med Berusede by (2000) om Vejle og samarbejdspolitikken under besættelsen, fortsatte med Lido (2006), der handler om de fire knægte, småborgersønnen Tino, arbejderdrengen Tor, den søgende Tue og den bralrende Buller, tyggegummifabrikantens søn. Den foregår også i Vejle med dens pejlemærker Moulin Rouge, Møllebakken og Peter Erlings orkester.

I beskrivelsen af byen og dens sociale, politiske og historiske udvikling er Gräs nået til tredje bind, Gongong.

Nu er knægtene blevet unge under den kolde krig, hungrende efter liv og forandring. De drømmer om at slippe fri fra forældregenerationens skygge, dens sociale og moralske regler og følelse af skyld og skam fra krigens tid.

To spor

Journalisteleven Tino, gymnasiasten Tor og idemageren Buller spejler sig i tidens film og digtning i et forsøg på at vinde fodfæste og mod til at forfølge deres drømme. Ad hver sin vej prøver de sig frem i et spændingsfyldt felt præget af opbrud og den verden af nye muligheder, der åbnede sig først i 60’erne.

Bogen følger to spor. Det ene er historien om de, der søgte andre veje end deres forældre.

Det andet er en satirisk og humoristisk fremstilling af netop den generation, med socialdemokratisk pampervælde og korruption, kirkelig stivsind, og en lukket logeverden i splid med sig selv. En generation, der er vokset op i besættelsestiden med modstandsbevægelse og stikkerlikvideringer og sår, der aldrig blev helet. Sår, som er skabt af kampen mellem borgerskabets, militærets og kommunisternes holdninger og efterkrigstidens fremtid.

Værdikamp

De unge vil videre. Ud af skyggen. En frisk værdikamp sættes i gang. De læser beatpoesi, ser moderne film, drikker og lever livet. De vil ud af den stivnede kultur. Den strenge opdragelse, hykleriet og åndslivets opløsning.

Medierne, politikerne og politiet kommer alle under Gräs’ hårde men retfærdige satiriske pisk. Socialdemokratiets sammenspisthed, pamperi og enevælde udstilles så salig Scherfig ville have følt sig godt underholdt, akkurat som undertegnede.

Gongong er, som alle Gräs’ bøger, utrolig velskrevet, underholdende og gennemresearchet, så tiden fremstår lysende klar trods dens ofte grumsede karakter. Forfatterskabet er sammen med Bent Vinn Nielsen og Kirsten Thorup nok det bedste, vi har af moderne arbejderlitteratur.

Den gamle 80’er kommunist har atter slået til, og gongongen kan lyde til en ny kulturkamp.

Ulrik Gräs: Gongong. 376 sider. 299 kroner. Tiderne Skifter.