I de tidlige morgentimer den 21. juni 1964 bliver tre unge borgerrettighedsaktivister brutalt myrdet af den racistiske terrororganisation Ku Klux Klan.
I de tidlige morgentimer den 21. juni 1964 bliver tre unge mænd brutalt myrdet af den racistiske terrororganisation Ku Klux Klan i Neshoba County i staten Mississippi, USA.
Mordsagen bliver én af de mest berygtede under den amerikanske borgerrettighedsbevægelses kamp for sortes rettigheder i USA.
De tre unge mænd, James Chaney, Andrew Goodman og Michael Schwerner er alle borgerrettighedsaktivister og er kommet til byen Longdale for at efterforske et brandattentat imod en lokal kirke, der har støttet kampen for lige rettigheder for sorte i Sydstaterne.
Bag attentatet står angiveligt den racistiske terrororganisation »White Knights of the Ku Klux Klan« der spreder død og rædsel blandt sorte og forkæmpere for sortes rettigheder.
Desværre for Chaney, Goodman og Schwerner er deres ankomst ikke gået upåagtet hen. Om aftenen den 20. juni bliver de standset i deres bil af den lokale vicesherif Cecil Price, der selv er medlem af Ku Klux Klan.
Han tilbageholder de tre aktivister på en anklage om at have kørt for stærkt og tager dem alle med til arresten. Under opholdet i cellen bliver de tre nægtet deres rettigheder til at foretage et telefonopkald for hindre dem i at alarmere borgerrettighedsorganisationerne.
I mellemtiden informerer vicesherif Price andre medlemmer af Ku Klux Klan om de tre aktivister. Kort før midnat vælger Price pludselig at løslade aktivisterne imod at Chaney betaler en bøde på 20$, og han kører dem derefter ud af byen.
Han sætter dem af på en øde vej lidt udenfor byen, hvor han holder dem tilbage i yderligere nogle minutter indtil Klanens dødspatrulje kommer frem.
Da de tre aktivister ikke tager kontakt til deres respektive organisationer den følgende dag bliver der slået alarm og en eftersøgning bliver sat i gang.
Forbundspolitiet FBI afviser til at begynde med at efterforske sagen, men efter voldsomt politisk pres går FBI’s direktør, den legendariske anti-kommunist og modstander af borgerrettighedsbevægelsen, J. Edgar Hoover, med til at lade sine agenter efterforske sagen.
Først den 4. august bliver ligene af Chaney, Goodman og Schwerner fundet begravet lidt udenfor Longdale.
Chaney, som er sort, er øjensynligt blevet tæsket halv ihjel og derefter skudt tre gange, mens de to andre, som er hvide, er blevet henrettet med ét enkelt skud.
Myndighederne i Mississippi nægter efterfølgende at anklage Cecil Price og hans medsammensvorne i Ku Klux Klan for mord, og det bliver derefter op til USA’s højesteret at føre sag imod 18 mænd for at »konspirere« om mordene.
I 1967 bliver 7 af de anklagede, her i blandt Price og Klanens »Imperial Wizard«, Samuel Bowers, idømt fængselsstraffe mellem 3 og 10 år, ingen bliver dømt for selve mordene.
Sagen og især FBI’s efterforskning er siden hen blevet skildret i stærkt forskønnet form i filmen »Mississippi Burning«.
Da de tre borgerrettighedsaktivister ikke kontakter deres organisationer den 21. juni, bliver der slået alarm, blandt andet med dette opslag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278