Man taber underkæben, når man læser, hvordan den lærde filosof og økonomiprofessor fra Paris Universitet forestiller sig en modvækstrevolution.

^Boganmeldelse _{af Anders Bjerre Mikkelsen}

Overskriften er ikke navnet på endnu en slankekur. Den refererer til en bog af Serge Latouche, Fornuftig Modvækst.

Bogen opridser, hvad det er for en alvorlig situation, homo sapiens står over for. Denne art belaster sine omgivelser mere, end de kan bære. Ressourceforbruget overstiger den forurenede klodes faldende ydeevne.

Vejen ud af denne situation er modvækst, en form for vækst, der ikke belaster kloden mere, end den kan bære. Modvækst sigter mod tilfredsstillelsen af de basale menneskelige behov frem for profitdreven vareproduktion, og udvikler i stedet social og kulturel vækst.

Latouche peger på den kapitalistiske akkumulation som direkte årsag til situationen og refererer her til Marx’ analyse. Forfatteren siger meget rammende: »Den [kapitalismen] - - kan ikke undgå at ødelægge planeten, på samme måde som den ødelægger samfundet og alt kollektivt«.

Modvækstrevolution

Til gengæld: Man taber underkæben, når man læser, hvordan den lærde filosof og økonomiprofessor fra Paris Universitet  forestiller sig en modvækstrevolution. Sådan kalder han vejen, der kan føre væk fra katastrofen.

Denne søn af den franske republik, af landet, der var i første række ved gennemførelsen af en revolution mod konge, adel og præsteskabets tyranni, som har oplevet flere revolutionære opstande og sågar en pariserkommune, finder ikke hans landsmænds dyrekøbte erfaringer værd at trække på.

Denne herre, der sikkert utallige gange har bandet, når Paris’ metro står stille på grund af strejke, anser klassekampen for slut, idet kapitalen endegyldigt har vundet.

Revolutionen kommer derfor ikke fra arbejderklassens eller folkets aktivitet, men fra »samfundets kerne, der træder ind i en fase af politisk aktivitet«. Den »sociale fantasi går i gang« og realiserer »samfundets transformation«.

Hvad siger mon de magtfulde sejrherrer, kapitalisterne, hvis nogen går hen og  »transformerer« grundlaget for deres magt? Dette centrale spørgsmål klares med et citat af den herhjemme ikke ukendte reformist André Gorz: » - - den kapitalistiske civilisation går ubønhørligt sin undergang i møde - - graver sin egen grav--.«

Det betyder åbenbart, at den priviligerede klasse som en anden døende patriark, overgiver magt og privilegier til sin efterfølger. Hvem det så er defineres ikke.

De herskende tanker

Den model kan næppe understøttes af de tidligere nævnte omvæltende begivenheder i den franske historie. Hvornår eller hvor har man overhovedet set, at priviligerede og herskende klasser har afgivet noget uden kamp?

Baggrunden for Latouches samfundsændringer er en mentalitetsændring med udspring i modvækstens ide. Det ser ud til, at han ikke fik læst de afsnit hos Marx, der forklarer, hvorledes samfundets overbygning (herunder mentaliteten) formes ud fra den økonomiske basis og ikke omvendt: De herskende tanker er de herskendes tanker.

Han benægter også, at Marx inkorporerer samspillet mellem menneske og miljø i sine analyser. Det er en populær misforståelse, som ikke mindst den fremtrædende amerikanske marxist John Bellamy Foster har prøvet at udrydde, men her åbenbart uden held.

Latouche sværger også til den vulgære opfattelse, at Marx med udvikling af produktivkræfterne bare mener flere effektive maskiner og mere røg ud af skorstenene.

Bogen kan måske få nogle til at få øjnene op for alvorligheden af miljøkrisen. Alligevel, det er svært at se, hvad der har fået Forlaget politisk revy til at oversætte og udgive denne bog, der repeterer en række ting, man kan finde bedre andre steder, og som gentager fortærskede vrangforestillinger, man også kan finde mange andre steder.

Det kunne meget anbefales Forlaget politisk revy næste gang at rette øjnene mod en bog som: The Ecological Revolution af føromtalte Foster.

Serge Latouche: Fornuftig Modvækst. 176 sider. 128 sider. Forlaget politisk revy 2011.