Det vigtigste af alt her og nu er at få væltet den borgerlige regering, siger Ib Spang Olsen, der håber, at en anden regering vil skabe et mere åbent klima.

Ib Spang Olsen, en mand af folket, fyldte 90 år lørdag den 11. juni.

Martin Mounzer

af Jonna & Søren Kjær Nielsen

I dag lørdag den 26 juni er det 14 dage siden, at tegneren og forfatteren Ib Spang Olsen fyldte 90 år.

Det er blevet fejret på mange måder; hyldestartikler i blade og aviser, reception på Gyldendal, et af fødselarens mange forlag, og udstillingen Fortællende Streger, som vises i Møstings Hus på Frederiksberg indtil 3. juli.

Dagbladet Arbejderen markerer den runde dag med en samtale med Ib Spang Olsen samt med at bringe prøver på illustrationer og plakater med politisk indhold.

Fra Kaj Munk til Folkebevægelsen mod EF

Ib Spang Olsen har flere gange inden for de seneste år pensioneret sig selv. Alligevel dukker der tegninger op fra hans hånd; plakater til Børnefonden og senest til støtte for gruppen af danskere, der sagsøger regeringen for grundlovsbrud i forbindelse med vedtagelsen af Lissabon-traktaten (endnu ikke udsendt), en gruppe Ib Spang Olsen selv er med i.

Jo – han er stadig engageret, et engagement, der strækker sig tilbage over 70 års produktion, lige fra vignetter til en illegal udgave af Kaj Munks Den Skæbne ej til os (tegnerens uofficielle debut i bogform) over talrige plakater til Socialdemokratiet – i de gode gamle dage hvor han selv var medlem. Folkebevægelsen mod EU, hvortil Ib Spang Olsen i den grad har vist os, hvordan en EF/EU-embedsmand ser ud, med ansigtstræk og dog ansigtsløs og skræmmende. 

Ib Spang Olsen har aldrig lavet en plakat i kommercielt øjemed, så B&O og Nilfisk blandt mange andre har måttet klare sig uden hans kunstneriske evner.

De først nej til EEC-plakater trykte og betalte Ib Spang Olsen selv, de blev trykt som Direkte Kopi på Grafodan, tegnerens faste samarbejdspartner i 70’erne. Det respektable trykkeri glemte dog at skrive trykkested på det færdige produkt, og tegneren undrer sig stadig over, om det mon havde noget med plakaterne politiske indhold at gøre – så at sige bad for business.

Igennem årene er det blevet til over 200 agitatoriske plakater. Han har aldrig lavet en plakat i kommercielt øjemed, så B&O og Nilfisk blandt mange andre har måttet klare sig uden hans kunstneriske evner.

Socialdemokratiets presse

I krigens sidste år leverede Ib Spang Olsen satiretegninger til tidsskrifter som A5 Meningsblad For Unge Arkitekter, Frit Forum og Ungdommens Røst. Det var hovedsaligt om hverdagens magtmisbrug og krigens dagligdag samt pædagogsatire, rettet mod ensretningen og indoktrineringen af de små håbefulde poder.

Mange kræfter er lagt i Socialdemokratiet og i den socialdemokratiske presse. I en årrække tegnede Ib Spang Olsen til Hjemmets Søndag, det legendariske illustrerede søndagstillæg til avisen Socialdemokraten, der bragte noveller og artikler af tidens førende – fortrinsvis – nordiske forfattere.

Det var den pauvre gengivelse af hans tegninger, der fik ham til at eksperimentere med originalgrafiske metoder til avis- og bogbrug. Det resulterede i teknikken zinkografi og senere, da offsetteknikken tog over, i heliografien. Begge demokratiske grafiske teknikker, der kan producere store oplag i originalgrafisk kvalitet, teknikker der gav plads til kunstnerens hånd blandt maskinerne.

TV som kunst

Ib Spang Olsen forsøgte også at gøre tv til et decideret kunstnerisk medie, ikke bare et der viste billeder af kunst, men et hvor selve skærmen kunne bruges som lærred.

Tv har ikke opdaget, at det er et billedmedie, det er stadig råt, og nu er det computerteknikken, der har taget over.

Ib Spang Olsen, der på dette tidspunkt var medlem af Akademirådet, indkaldte til et møde med overskriften Kunsten og TV, hvilket ikke førte til andet end et stort skænderi mellem parterne. Hans teknik Løbende streg, som mange husker fra børnetimer, er et forsøg på netop at benytte skærmen som kunstnerens nye lærred.

Det er efter hans mening endnu ikke lykkedes, og som han siger: Tv har ikke opdaget, at det er et billedmedie, det er stadig råt, og nu er det computerteknikken, der har taget over.

Debattøren og det politiske ståsted

Igennem årene er det også blevet til talrige læserbreve og kronikker, men det er efterhånden svært at få aviserne til at bringe et ubeskåret indlæg, og Ib Spang Olsen vil ikke have en kronik skrevet som en helhed kogt ned til 10 linjers koncentrat, så hellere lade være med at sende dem ind. 

Da snakken falder på den siddende regering, kommer det prompte fra Ib Spang Olsen, at den i den grad har misregeret landet og bragt os på et lavere niveau på alle områder – herunder uddannelse, klima, natur og kultur. Det har katastrofale følger, at der arbejdes hen mod en minimalstat – noget der bliver svært at rette op på.

Enhedslisten er et parti med klare linjer, og at det er godt for demokratiet, at vi har et sådant parti.

Den siddende regerings lod trækker ned ad, ned ad og atter ned ad, noget der får Ib Spang Olsen til at sige, at det vigtigste af alt her og nu er at få væltet den borgerlige regering. Adspurgt om en anden regering vil kunne gøre det bedre, svarer han, at han håber på et mere åbent klima og en langt bedre lovgivning inden for de ovenfornævnte områder.

Vi spørger ham, hvor han vil sætte sit kryds, og den partiløse socialdemokrat vælger stadig at sætte sit kryds ved liste S, da de er et regeringsbærende parti. Han tilføjer dog at ved et lokalvalg, vil liste Ø få hans stemme, og han tilføjer at Enhedslisten er et parti med klare linjer, og at det er godt for demokratiet, at vi har et sådant parti.