Djævelens Trækspil er en fremragende colombiansk film om en tryllebundet harmonikaspillers rejse gennem hjemlandets fattige hverdag og stolte musikalske rødder.

Som bruger af selve Djævelens accordion er Ignacio bundet til at spille på den til evig tid, med mindre han kan levere dette magiske instrument tilbage. Djævelens Trækspil er en enestående smuk og rå rejse gennem Colombias fattige men stolte folkelige bagland.

Camerafilm.dk

^filmanmeldelse _{af Jørgen Melskens}

»Når man er i festligt lag, glemmes døden for en dag«. Sådan synges der i en af de  utallige folkesange i Djævlens Trækspil.

Citatet siger i korthed noget om, hvordan den colombianske hverdag former sig for fattige arbejdere, som dag for  dag kæmper sig gennem en barsk tilværelse.

Det er instruktøren Ciro Guerras anden spillefilm Hans første hed La sombra del caminante (Den vejfarendes skygge) fra 2004.

Der er dog intet element af »den svære toer« at mærke i denne film. Stil og indhold går op i en højere enhed, og filmens handlingen er enkel.

Den efterhånden aldrende Ignacio Carrillo har et guddommeligt talent for at spille på en accordeon – en trækharmonika – som siges at lide under djævelens forbandelse.

Traditionen fortæller i Colombia, at alle, der spiller på Djævelens instrument, er dømt til at spille på den til evig tid uden mulighed for at blive sat fri. Det er nu ingen dårlig beskæftigelse, for den giver gode penge til fester eller ved konkurrencer.

Alt dette har Ignacio prøvet gennem årene, men da han ønskede en mere rolig tilværelse og giftede sig, gik det galt. Konen døde pludselig og tingene ændrede sig for Ignacio.

Han er overbevist om, at djævelen har været på spil og beslutter sig for at rejse gennem Colombia for at tilbagelevere accordeonen til den mand, som han i sin tid fik den af og således komme ud af djævelens forbandelse.

På sin vej over den tørre savanne møder han teenagedrengen Fermin – som Igna lidt af en enspænder. Han drømmer om at blive en lige så talentfuld juglar – en omrejsende musikant – som Ignacio.

Ignacio vil helst være alene, men accepterer modvilligt knægten på slæb. De to kommer stadig tættere på hinanden på denne rejse gennem et majestætisk smukt og råt landskab, fotograferet af Paulo Andrés Pérez.

Det er absolut en film, som bør ses. Den fortæller både om den hårde tilværelse for de fattige i Colombia, og er en hyldest til den folkelige colombianske musiktradition.

Djævelens Trækspil. Instruktion: Ciro Guerras. 117 minutter. Premiere i dag i Grand Teatret i København, Øst For Paradis i Århus og Café Biografen i Odense.