Copenhagen Jazz Festival ruller for 33. gang gennem storbyen med sine små og store stemninger, vilde koncerter og stille momenter.

Så er det her igen, jazzfolket, med sine vilde toner, følsomme stunder og fristelsen fra de duggede fadølshaner.

For 33. gang slår storbyen dørene op til Copenhagen Jazz Festival. Med tre årtier på bagen har festivalen for længst vist sig som en af landets vigtigste musikbegivenheder.

En god kvart million mennesker mødes rundt omkring i byen ved festivalens mere end 1000 koncerttilbud, fra det internationalt kendte Jazzhus Montmartre til det ydmyge BOPA i Randersgade.

kendte strømninger

Copenhagen Jazz Festival er altid en skønsom blanding af officielle festivalkoncerter, ofte med verdensklasse-musikere og så en danskdomineret jazzscene.

Det officielle program består af en række spændende temaer, som afspejler jazzens dilemma lige nu. De gamle,  legender som  Sonny Rollins, Abdullah Ibrahim, Gary Burton, Charles Lloyd, Joe Zawinul og Randy Brecker, både lever og spiller stadig, men yngre er de ikke blevet.

En lækkerbidsken er også Bobby McFerrin, hvis fire timers »En aften med«-program af DR2 fra 2005 burde være obligatorisk overalt, hvor der undervises i musik.

Et ikon som Keith Jarreth vil sammen med Gary Peacock og Jack DeJohnette sikkert også henrykke de få tusinde, der får adgang til disse Giant Jazz-koncerter.

Det er lytte- og rytmeguf for de få priviligerede – lyden af jazzens giganter, der overdøver det enorme vækstlag, der udfolder sig på byens mere ydmyge scener.

En række af festivalens temaer forsøger dog at pege fremad. Det gælder temaer som Future Sound of Jazz, 21st Century Jazz ogThe Sound of Africa. Også latin­amerikansk musik er rigt repræsenteret.

jazz og billedkunst

En interessant trend er temaet The State Sessions, som Statens Museum for Kunst huser. Det peger sammen med ... some­thing else på Charlottenborg, i Kunstakademiets Festsal og Skuespilhuset frem mod et forsøg på at slå bro mellem rytmiske musik og billedkunst.

Festivalen savner desværre også i år en fælles flade med Københavns lille, men vigtige avantgardescene, der trods økonomisk smalhals og akademisk vanetænkning både lever og leverer inspiration til den moderne musikscene.

Det er her, at grundlaget bliver lagt for den nye lyd, der skal være jazzens navlestreng også om 50 år.

Slå alligevel et smut omkring Jazzklub Øksnehallen, Porce­læns­torvet i Valby, Osramhuset i Valhalsgade, Ingolfs Kaffebar på Amager, Bartof på Frederiksberg, jazz.dk, Amager Bio eller de mange udendørs spillesteder.

For Copenhagen Jazz Festival er stadig ikke død – den lugter bare sjovt.