En udstilling for børn og andre nysgerrige på Statens Museum for Kunst.
KØBENHAVN – Frem til den 4. september er der på Statens Museum for Kunst en udstilling for børn og andre nysgerrige: Kunsten i Træet.
Lyset trænger gennem sprækkerne i plankeværket. Du skimter omridset af noget, der gemmer sig derinde. Der er et rum inde i plankeværket. Et rum beboet af skulpturer og objekter i træ.
Hele installationen er bygget op af brugte fragtpaller og består af to dele: Den horisontale og den vertikale stabling. I den vertikale del er pallerne hele, halve eller kvarte, og små forskydninger skaber små nicher og rum.
Pallerne har forskellige mærker, der viser os, hvor de kommer fra i verden, og de har skrammer og spor fra deres rejser.
Udstillingen er blevet til i forbindelse med museets aktuelle udstilling »Træsnit – fra Dürer til Tal R«.
Hver weekend er der aktiviteter i værkstedet, som knytter sig til Kunsten i Træet, og hver søndag klokken 12 er der gratis omvisning for børn. Der er gratis entré til udstillingen.
Se mere tekst og billeder på:
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278