Lulu Rouge vs. Billy Holliday

DGI Byen tirsdag 5. juli

Tirsdag aften lagde DGI Byens røde tag scene til Lulu Rouge vs Billie Holliday.

Det er electronica samt inden for changrene Down-tempo og Dub. Programmet indgik i en serie på tre, hvor  to andre store jazzfolk – John Coltrane og Dizzi Gillespie – bliver taget under behandling. Den samlede overskrift er Jazz Remixed.

Midt på taget står Lulu Rouge, som består af duoen DJ T.O.M og Burda, under et havetelt og mixer.

Billie Holiday er en uafrystelig sanger. Det hører man i den samplede lyd, hvor den karakteristiske stemme som fragmenter holder sig oppe i en suppe af lyde og rytmer.

Stemmen holder intensitet og nærvær, som en der taler til os fra en anden tid, men hvor budskabet stadig giver mening - bevæger.

De hudløse sange er det levede liv, der flyder ud over taget. I baggrunden de nye hoteller – Wake Up og Tivoli Hotel – der tegner Københavns skyline bag baneterænnet.

Folk kom til. Det var det unge segment – de nye vesterbroere. Her var lounge. De første satte sig ud ved kanten på det røde lidt bløde underlag. Efterhånden blev der fyldt op ind mod midten omkring Lulu Rouge.

Rammen var fin. Musikken vedkommende.

Men der var alligevel noget galt. Folk var tilsyneladende mere kommet for at snakke med hinanden end for at lytte.

Det blev et clash mellem Billie Holiday og en lounge, der blev fyldt op af tilstedeværelsen i en livstil frem for at være til stede i og med musikken.

 Billie Holiday som lydtapet er ikke muligt. Og hvis det er det, er det ikke ønskeligt.